Flere kvinder kommer på krisecenter

Kvindekrisecenter Bornholm har haft højere belægning i år end tidligere - og også andelen af bornholmske kvinder, der flytter ind, er steget.

Kvindekrisecentrets nye rådgivningstilbud, Kvisten, henvender sig til kvinder og børn, der lever med vold, men som ikke nødvendigvis skal eller vil flytte på krisecenter.

Men nogle gange er volden så alvorlig, at krisecentret er nødvendigt - og der har i år været stor efterspørgsel på kvindecentret i Rønne, der har plads til fire kvinder og seks børn ad gangen.

– Vi har i år haft en belægning på næsten 100 procent. Jeg tror aldrig, den har været så høj før, siger centerleder Ingrid Funch Jørgensen.

– Vi plejer at ligge på 75-85 procent.

Hvad stigningen skyldes, tør Ingrid Funch Jørgensen ikke sige.

– Heldigvis har samfundet åbnet mere op om at få talt om vold. Jeg oplever, at det stadig er et stort tabu og er enormt skamfult for kvinderne at søge hjælpen. Men jeg oplever også en støre åbenhed til at tage skridtet hen mod hjælpen.

– De (kvinderne, red.) siger, at de har lyst til at være i nærmiljøet, så børnene kan fortsætte i skole- og daginstitution, og de kan fortsætte på arbejde, siger hun med henblik på, at man også har mulighed for at komme på krisecentre andre steder i landet.

– Og hvor mange der er rykket over på et andet krisecenter, det ved kun kommunen.

Kan det også være et tegn på, at flere bliver opmærksom på, at det er en mulighed at komme på krisecenter?

– Det tror jeg. Vi ønsker, at man som helt almindelig borger skal råbe op, hvis man oplever, at nogen udsættes for vold.

50/50

Ligesom bornholmske kvinder kan komme på krisecentre i resten af landet, så tager Kvindekrisecenter Bornholm også imod kvinder fra hele landet.

– Det plejer at være 50/50. Det er et nyt billede, man ser, at flere bornholmske kvinder søger, fortæller Ingrid Munch Jørgensen.

– I år har der været 14 bornholmske kvinder og to fra den anden side, og 17 bornholmske børn og ét barn ovrefra. Så det er noget mere end 50/50.

Det er meget forskelligt, hvad kvinderne har oplevet, og hvor længe de bliver på centret.

– Der er en, der har boet her fire dage. Og en, der har boet her 203 dage. Man siger et snit på cirka tre måneder.

– Fælles for dem alle er, at de har været udsat for vold i en nær relation, som det hedder. Enten fra deres partner, en bror, en far, en mor. Typisk er det fra den nære partner. Og det skal være vold, der pågår over noget tid.

Ingrid Funch Jørgensen henviser til statistik, der siger, at kvinder, der kommer ind på et krisecenter, typisk har været udsat for vold i tre år.

– Det er meget, meget lang tid, og derfor er det typisk nogle meget nedbrudte kvinder. Vi håber også med projektet at kunne nå kvinderne i de her tre år eller gerne i første år, fortæller hun.

De seneste otte år har centret haft ambulant og åben rådgivning, men det har ikke været nok.

– Vi kunne bare se, at de ikke rakte til det behov, der var hos de her kvinder, som endelig havde taget sig sammen til at få en samtale. Der var heller ikke noget sted at sende dem hen efter de to samtaler. Man vidste, der var et behov, man ikke kunne gøre noget ved. Vi fik 2-300 henvendelser om året, og derfor satte vi os ned og tænke, at vi måtte kunne gøre noget, siger hun.