Fiskeriforening advarer: Ophugning må ikke lukke fiskeriet

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) taler om en ophugningsordning, så det er muligt at komme godt ud af fiskeriet. En fiskeriforening anbefaler i stedet en oplægningsordning, så fiskeriet ikke lukker.

Siden EU's fiskeriministre blev enige om kvoterne for 2022 for et par uger siden, har muligheden for en ophugningsordning fyldt en del i diskussionen og fiskeriets og ikke mindst fiskernes fremtid. Senest har fiskeriminister Rasmus Prehn (S) her i spalterne talt for en sådan ordning, så det er muligt at komme ud af fiskeriet med en bedre økonomi end ellers.

Men er en ophugningsordning overhovedet en god idé? Eller er det bedre med en oplægsningsordning? Det er der ikke helt enighed om hos Danmarks Fiskeriforening og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, selvom begge foreninger kan se fordele ved begge ordninger.

De har begge henvendt sig til Rasmus Prehn og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg med tanker og ideer om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Finansiel kompensation

Danmarks Fiskeriforening nævner en ophugningsordning som det første. En sådan ordning vil ifølge foreningen sikre sammenhæng mellem de nuværende fiskerimuligheder og fiskeflådes størrelse, og det vil sikre et bedre grundlag for bæredygtigt fiskeri. Derudover skal ordningen hjælpe de fiskere, som er kommet i klemme, skriver Danmarks Fiskeriforening.

Også ifølge Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kan der i den aktuelle situation være god ræson i en ophugningsordning, så længe den ikke afvikler fiskeriet. I stedet foretrækker foreningen en oplægningsordning, hvor fiskerne kompenseres finansielt for ikke at fiske i 2022-2023. Det kan sikre, at fiskeriet ikke lukker, argumenterer Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

Danmarks Fiskeriforening er også tilhænger af en oplægningsordning, så fiskere med mod på fremtiden får bedre mulighed for at blive i erhvervet.

Næsten ingen bifangst

De to fiskeriforeninger er enige om, at situationen i Østersøen er alvorlig. Ifølge Danmarks Fiskeriforening er løsningen et mangfoldigt og bæredygtigt fiskeri i Østersøen, herunder mulighed for trawlfiskeri.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri mener derimod, at den alvorlige situation mere end nogensinde før peger på, at fremtidens fiskeri i Østersøen skal være baseret på skånsomt fiskeri. Med det mener foreningen fiskeri med fiskeredskaber, der har en minimal eller slet ingen påvirkning af havbunden, næsten ingen bifangst og et meget lille brændstofforbrug sammenlignet med andre fiskerier, der fisker efter de samme arter.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeris forslag

• Fiskerne kompenseres finansielt i 2022. Dette kan eventuelt kobles med en oplægningsordning, der også kan strække sig ind i 2023. Det vigtige er, at fiskeriet ikke lukker og slukker, og at målet er mere bæredygtighed og skånsomt fiskeri.

• I 2022 fisker man udelukkende i vestlige østersø med skånsomme redskaber.

• Man kontrolleres effektivt og mere intensivt, hvis man fisker i vestlige østersø med redskaber, der har vist høje bifangster af fisk.

• Danmark påbegynder arbejdet på at transformere alt fiskeri i vestlige østersø til skånsomt fiskeri.

• En eventuel ophugningsordnings overordnede formål er at fremtidssikre fiskeriet, fremme bæredygtighed og skånsomt fiskeri samt at sikre de fiskere, der bliver tilbage i fiskeriet.

• Fiskerirettigheder tildelt i forbindelse med Aftale om Ny Regulering fra 2007 føres tilbage til staten, hvis et fartøj ophugges med støtte. Staten stiller herefter fisken til rådighed for de fiskere, der bliver tilbage i fiskeriet og udvikler erhvervet og den danske fiskerikultur. 

Danmarks Fiskeriforenings forslag

• En ophugningsordning skal sikre sammenhæng mellem de nuværende fiskerimuligheder og fiskeflådens størrelse og derved sikre et bedre grundlag for et bæredygtigt fiskeri. Derudover skal ordningen hjælpe de fiskere, der er kommet i klemme.

• En oplægningsordning skal gøre det muligt for fiskere mod kompensation at afstå fra at fiske og ligge til kaj i en periode, hvor der eksempelvis er fiskestop eller for store bifangster af torsk. Derved får fiskere med en tro på fremtiden bedre muligheder for at blive i erhvervet.

• En smidig tilgang til, hvilke redskaber der må anvendes i Østersøen, og hvordan brugen af redskaberne reguleres. Det er afgørende, at fiskere ikke underlægges krav om bifangstprocenter, hvis de anvender et redskab, der beviseligt minimerer uønskede bifangster. Specifikationerne af redskaberne må ikke blive så detaljerede, at det bliver umuligt at tilpasse redskabet til det enkelte fartøj. Ethvert redskab, der opfylder kravene til selektivitet, skal kunne godkendes.

• Der skal så hurtigt som muligt sættes ind over for den voksende bestand af sæl og skarv, der presser økosystemet i Østersøen og fiskebestandene.

• Der skal udarbejdes tiltag, der kan sikre, at det fortsat kan lade sig gøre at lande og afsætte frisk fisk i småhavnene.

• Danmark bør på EU-plan presse på, for at der findes en forpligtende løsning på udledningen af næringsstoffer fra landene omkring Østersøen og anden forurening.

• Fredning af 10 procent af Østersøen omkring Bornholm for at forbedre havmiljøet og for at skabe nogle referenceområder.