Fartsyndere og frosne veje

NOTITS | BORNHOLM | 11. JAN 2022 • 10:19
NOTITS | BORNHOLM
11. JAN 2022 • 10:19

Ved minusgrader fryser vand til is, og det kan være rigtig glat at færdes på. Det gjorde en 55-årig mand Bornholms Politi opmærksom på, da han mandag eftermiddag ringede for at fortælle, at der på Plantagevej i Ibsker var meget vand på vejen, og nu var vandet frosset. Vær derfor opmærksom, hvis du færdes på Plantagevej, da det stadig er frostvejr.

Når vejene er glatte, giver det om muligt endnu mindre mening at køre for stærkt. Alligevel fangede politiets ATK-vogn tre trafikanter, der kørte for stærkt. Det var på Strandvejen i Hasle, hvor man maksimalt må køre 80 kilometer i timen.

Anderledes artigt fangede ATK-vognen ingen trafikanter på Munch Petersens Vej i Rønne i de timer, hvor den stod der. Her blev hastighedsgrænsen på 50 kilometer i timen overholdt af alle trafikanter, skriver Bornholms Politi i døgnrapporten.