NOTITS | BORNHOLM
22. NOV 2021 • 10:05

Fartsyndere i weekenden

Bornholms Politi gennemførte hastighedskontrol flere steder i weekenden.

Først fredag formiddag, hvor to bilister blev målt til at køre for stærkt. Den højeste hastighed blev målt til 116 km/t i en zone, hvor man må køre 80. Samme dag blev en bilist også sigtet for at køre uden førerret. 

Lørdag var politiets ATK-bil i både Vestermarie og Rønne. På Vestermarievej blev to bilister målt til at køre for stærkt, hvor den højest målte hastighed var 60 km/t i en zone, hvor man må køre 50.

Senere blev hele syv bilister målt med for høj fart på Munch Petersens Vej i Rønne. Her var højst målte hastighed 65 km/t, hvor man må køre 50.

Søndag var ATK-bilen i Nexø og i Almindingen. På Stenbrudsvej i Nexø blev fem bilister knipset i for høj fart. Den højeste hastighed blev målt til 67 km/t i en 50 kilometer-zone. 

På Segenvej i Almindingen blev fire bilister målt til at køre for stærkt. Den højeste hastighed var 88 km/t. Man må køre 70 km/t på strækningen. 

Det fremgår af politiets døgnrapport. 



Flere nyheder