Faglige Seniorer etablerer en it-café

Faglige Seniorer etablerer en it-café
Ældre vil blandt andet kunne få hjælp til at bruge deres smartphone i den nye it-café i Sagahuset. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
IT-HJÆLP | RØNNE | ABONNENT | 15. JUL 2021 • 14:07
Holger Larsen
Journalist
IT-HJÆLP | RØNNE | ABONNENT
15. JUL 2021 • 14:07

Faglige Seniorer etablerer en it-café De bornholmske datastuer for ældre ser efterhånden ud til at have opfyldt deres mission flere steder. Men i Faglige Seniorer Rønne ser man fortsat et behov, og man etablerer derfor en it-café i Sagahuset i Rønne, oplyser foreningens formand, Verner Landin.

Rose Jensen og Bent Kofoed er ledere af cafeen, hvor man kan komme med egen pc, telefon eller tablet og få hjælp eller en snak om for eksempel programmer og apps. It-cafeen vil være åbent torsdag formiddag med forventet start den 12. august, og her kan man komme uden tilmelding. Til den tid vil der også være ved at komme gang i mange andre af Faglige Seniorers tilbud, som har været coronaramte.

I løbet af august og begyndelsen af september starter de mange faste aktiviteter, der for de flestes vedkommende foregår i Sagahuset – banko, whist, bridge, præmiewhist, gymnastik, konditure, billard, badminton, petanque og stolemotion. Dertil kommer diverse arrangementer.

Der bliver en cykeltur/biltur til Hvide Hus i Hasle, en udflugt til Born Park Minigolf i Østerlars, en grillaften og en sensommertur. Foreningens medlemmer har også mulighed for at komme med på en fem dages busrejse til Nordjylland og Læsø midt i september.