Hvad skal en særlig hjælpepakke fra staten til yderområderne rumme for at virke bedst? Det er ledende bornholmske erhvervsfolk gået i gang med at undersøge. Målet er at lægge pres på staten for en særlig håndsrækning – og at klæde staten på, så hjælpen kan gøre størst mulig gavn.
– Vi er gået sammen med Destination Bornholm, Business Center Bornholm, Dansk Industri og Dansk Byggeri på Bornholm om at samle forslag til regeringen om, hvad en genopretningsplan til yderområderne kan indeholde. Vi skal have identificeret nogle indsatser, så regeringen kan se, hvad den med størst fordel kan gøre lokalt, siger borgmester Winni Grosbøll (S) til Bornholms Tidende.
– Hvis staten kan fremrykke investeringerne i vindmølleparker på havet, vil det for eksempel betyde rigtig meget på Bornholm. I den lidt mindre ende kunne det også være puljer til nye cykelveje, og det kunne i det hele taget være rigtig meget, siger hun.
En særlig hjælpepakke til yderområderne giver ifølge Winni Grosbøll mening, fordi ingen andre steder i Danmark er blevet hårdere ramt i den seneste tid.
– Lige nu har ingen overblik over, hvad coronakrisen kommer til at koste. Vi kan bare se, at det bliver voldsomt, og at det bliver allerhårdest for yderområderne. Derfor vil vi snakke med regeringen om, hvad man kan gøre for yderområderne.
Blandt coronakrisens tusindsvis af aflyste arrangementer er også et planlagt snarligt besøg på Bornholm for erhvervsminister Simon Kollerup (S). Winni Grosbøll tænker nu i andre måder at præsentere ministeren for Bornholms bidrag til, hvordan en statslig hjælpepakke til landets yderområder kan komme til at batte mest.
– Nu kommer han nok ikke, men så kan vi tage det som et møde over Skype, siger hun.
Politisk fodslag om hjælp til erhvervslivet
De bornholmske politikere hjælper gerne det lokale erhvervsliv med mere end de syv millioner kroner, som kommunen netop har sat i at rykke renoveringer på nogle af sine bygninger frem.
Politikerne mangler heller ikke ideer til, hvordan kommunen kan række erhvervene en hånd. Problemet er, at kommunens økonomi for næste år er helt uvis, fordi ingen endnu ved, om der kommer en reform af kommunernes udligning. Og hvordan en reform i givet fald vil påvirke regionskommunens pengekasse.
Uden en udligningsreform skal de bornholmske politikere i værste fald spare 110 millioner kroner på næste års budget. Men med en reform kan de i bedste fald stå med 10 millioner kroner ekstra i hånden, viste tal, som økonomiudvalget fik lagt frem tidligere på ugen.
– Det giver ingen mening at forberede et budget, når ingen kender forudsætningerne for det, siger Leif Olsen (SF).
Tidligere på ugen meldte regeringen ud, at den går efter at lægge et lovforslag om en udligningsreform frem i midten af maj. Reformen var det store tema på Christiansborg før coronakrisen brød ud, men arbejdet med at forhandle den er gået voldsomt ned i tempo i de seneste fem uger.
SF: Mere erhvervsfremme
Lidt usædvanligt for SF er det også Leif Olsen, der åbner for, at regionskommunen kan sætte flere penge i erhvervsfremme.
– Vi har en erhvervsfremmepulje, og den kommer vi nok til at bruge for at bringe gang i erhvervslivet. Nu må vi se til budgetforhandlingerne, men for mig at se er det ikke umuligt, at vi lægger nogle ekstra penge i erhvervsfremmepuljen, siger han.
– Det afhænger bare også af hvilke penge vi har. Vores økonomi er jo noget usikker for nu bare at sige det mildt. Det er meget svært at udstede løfter så længe vi ikke har noget indtryk af, hvor det lander med udligningsreformen. Hvis der da overhovedet kommer en udligningsreform, siger Leif Olsen.
Flere kommunale kroner til erhvervsfremme er i orden med Venstre og (med et enkelt forbehold) også med Dansk Folkeparti.
– Det er okay med os. Det vil være fint, siger Søren Schow.
– Det er fint med os, hvis vi kan finde pengene til det. Det kommer bare igen an på, hvordan det går med udligningen. For os vil flere penge til erhvervsfremme ikke kunne komme på bekostning af ældreplejen og børne- og ungeområdet, siger Linda Kofoed Persson.
Usædvanlig meget er uvist
De forskellige ideer kommer på et tidspunkt, hvor den mulige udligningsreform kun er den største, men ikke den eneste kilde til usikkerhed. En hel lang række af faktorer bidrager også til, at det i praksis umuligt at vide, hvor mange penge regionskommunen har til rådighed næste år.
– Oveni usikkerheden om udligningen kommer en lang række udgifter, der er afledt af corona. Vi har fået flere arbejdsløse, og kommunen har fået en pukkel af ophobede opgaver, også selvom folk har arbejdet hjemmefra. Og den faldende omsætning i detailhandlen kommer til at påvirke vores skatteindtægter, siger Leif Olsen.
– Vi har også ekstra rengøring i daginstitutionerne, BAT har stort set ingen penge tjent, og det har vores havne heller ikke. Der er mange steder, hvor vi enten har haft ekstra udgifter eller kommer til at mangle nogle indtægter, siger han.