Energiøer: Regeringen vil både bruge Bornholm og lave kunstig ø i Nordsøen

Idéen om at gøre Bornholm til et energimæssigt knudepunkt mellem Østersø-landene bliver mere og mere konkret.

Regeringen fremlagde onsdag et udspil til en klimahandlingsplan, og et af de centrale elementer i planen er etableringen af energiøer i Østersøen og Nordsøen.

"I Østersøen gøres Bornholm til energiø ved at etablere og tilkoble op til 2 GW havvind senest i 2030 med forbindelser til Sjælland og Polen", skriver den socialdemokratiske regering i sit udspil.

Regeringen beskriver forslaget som "et paradigmeskifte fra enkeltstående havvindmølleparker til at udbygge med og koble dem til energiøer".

"Regeringen vil som det første land i verden påbegynde etableringen af to energiøer inden 2030," står der i udspillet, som klima- og energiminister Dan Jørgensen præsenterede på et pressemøde.

Udnyttelse af Bornholm

Mens konstruktionen af energiøen i Nordsøen vil være på en kunstig ø, vil det i Østersøen ske "ved udnyttelse af Bornholm", står der i udspillet til klimahandlingsplanen, hvor det ikke fremgår i hvilken rækkefølge, energiøerne skal konstrueres.

– Med etableringen af verdens to første energiøer tager vi hul på en helt ny epoke i det danske vindeventyr, siger Dan Jørgensen (S).

– Vi øger mængden af havvind massivt, og samtidig vil vi gøre det muligt at bruge den grønne strøm i tanken på lastbiler, fragtskibe og fly.

Power-to-x

Energiøerne kræver en massiv udbygning af infrastrukturen. Udover produktion af elektricitet fra havvindmølleparker skal øerne også huse anlæg, hvor strømmen bliver lagret og konverteret til brint og grønne brændstoffer.

"Power-to-x" kaldes det, når man bruger strøm til produktion af brint og andre energiformer, men som teknologien er i dag, er den ikke klar til at blive taget i brug i storskala.

Lokalt arbejdes der på, at Bornholm kan få en central i power-to-x-udviklingen, og et større forskningsprojekt med deltagelse af blandt andre Ørsted, DTU og Beof er i den indledende fase.