En udstilling, der nær brændte sammen

FERNISERING

– Er der mange derinde, spørger Svend Huth Meyer sin hustru, Aase, som er stoppet ved indgangen til Rådstuen her i Sandvig søndag eftermiddag.

– Ja, replicerer hun.

Kunstmaleren sukker.

– Nå, så må vi hellere tage mundbind på.

Nemlig, på med mundbindet, der er nok ikke så meget at rafle om, hvis man under en for en gangs skyld strålende sol vil bevæge sig inden døre for at beskue billedkunstneren Lone Schiøtz og keramikeren Eva Brandts nye, fælles udstilling.

Han ved nu ellers udmærket godt, hvad der venter, Svend Huth Meyer. Delikat grafik og keramik, som han allerede har haft anledning til at studere, eftersom han har fungeret som en slags kurator på udstillingen og været med til at sætte den op.

Skal Lone Schiøtz fortælle, hvad hun præsenterer på udstillingen, indleder hun med at fortælle, hvad hun ikke har med, hvilket siger noget om tidligere udstillinger og arbejder:

– Der er i hvert fald ikke edderfugle. Der er ikke en eneste fugl på væggene. Men der er klipper, træer, og noget, som hverken er klipper eller træer, måske noget hav, måske nogle klipper, men ikke nødvendigvis forestillende noget andet, end at det sikkert stammer fra naturen.

Når du siger det sådan, er det så, fordi du lader det være op til beskueren?

– Ja. Det vil jeg gerne. For jeg ved det ikke selv, der er noget af det, jeg laver, hvor jeg bare regner med, at det nok handler om klipper eller træer for den sags skyld.

Hvor maler du henne, ude eller hjemme?

– Hvis jeg maler, er jeg ude. Men det her er faktisk ikke malerier, det er grafik. Der er kun enkelte malerier, som det, du kan se der, som faktisk er fra Frederiksø neden for Kongens Bastion, siger Lone Schiøtz og peger.

– Men når man laver grafik, kan man ikke være ude med pressen og det øvrige udstyr, bortset fra at man selvfølgelig kan lave nogle skitser. Ellers er det frit fra leveren og noget, jeg har inde i hovedet.

Har du lavet det, du præsenterer her, specifikt til denne udstilling?

– Ja, det har jeg. I hvert fald halvdelen. Og det er så det, der hedder kolografi, jeg har lavet, og som jeg ikke har prøvet før. Man tager et stykke pap, som er delt op i lag, som man kan ridse ned igennem eller tage flager af. Ridser man, kan man putte sværte på, tage sværten af, og så vil den sværte, som forbliver nede i ridserne, komme på papiret, når man trykker det gennem en presse, og sådan en har jeg. Der skal godt tryk på for, at farven kommer op af ridserne. Men det er så dejlig billigt i forhold til kobber- og zinkplader, og samtidig kan jeg godt li', at man ikke kan lave så mange af dem. Efterhånden som man tager farve af og lægger en anden på, går pappet i stykker.

Så der kan også komme noget uventet spændende ud af det måske?

– Ja, det kan der. Men nogle gange bliver det lidt for spændende, smiler Lone Schiøtz.

– Men jeg kan godt li' det der med, at man bliver lidt begrænset.

Foto: Berit Hvassum

Ovne brændte sammen

At tingene bliver lidt for spændende, kender Eva Brandt til i forbindelse med denne udstilling.

– Det meste, jeg har med, er modelleret, siger hun.

– Jeg har også en del nye glasurer med denne gang. Jeg afprøver nye farver, så en del, jeg har med, er faktisk glasurprøver, for jeg har lavet dem i stor størrelse, så jeg ville kunne sælge dem, hvis de blev gode. Og det er så mit held denne gang, at de er blevet det, for min ovn har været brændt sammen i fire omgange i løbet af den seneste måned.

– Derfor har jeg ikke kunnet lave, hvad jeg regnede med til udstillingen. Nogle af de ting, der står derinde, er også underbrændt. De har været med i en brænding, som er brændt sammen, og hvor ovnen ikke er kommet op på fuld temperatur. Men de var fine alligevel nogle af dem, så dem har jeg taget med.

Du skal have din ovn repareret?

– Ja, det har jeg så fået fire gange nu, ler Eva Brandt.

Så det, du har taget med, er ikke helt, hvad du havde forestillet dig?

— Nej, egentlig ikke. Og jeg har været spændt på, hvad der blev færdigt til den her udstilling. Der har været spændt ben lige til det sidste, hvor de nye varmeelementer ikke kom frem til ovnen, og hvor jeg ellers troede, at jeg kunne nå en brænding til inden udstillingen.

Foto: Berit Hvassum

Jeg har gået rundt og kigget og ikke bemærket, at der var noget galt?

– Nej, men jeg synes faktisk også, det er blevet en rigtig fin udstilling.

Er du tilfreds med dine nye glasurer?

– Ja, jeg er tilfreds med, som de ser ud her og nu, men jeg har ikke nået at afprøve dem rigtigt, så jeg ved ikke helt, hvad de kan, og hvordan de opfører sig.

Så det er unika med overraskelser for dig selv?

– Ja, haha, det kan man kalde det, ler Eva Brandt.

Udstillingen kan beskues frem til fredag aften den 11. juni.