En god sommer – et hårdt efterår: Restauratør frygter følger af corona

En god sommer – et hårdt efterår: Restauratør frygter følger af corona
Jon Andersen frygter for coronafølgerne. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 29. OKT 2020 • 19:55
| ABONNENT
29. OKT 2020 • 19:55
ERHVERV

Der var propfyldt med danske turister i Gudhjem over sommeren, og det dryppede også på Jon Andersen og hans restaurant 3760. Men nu er han som mange andre restauratører ramt af anden bølge af covid-19 og de nye restikrioner.

– Vi havde en helt fantastisk sommer. Og så var vi heldige og dygtige og kunne gennemføre 85 procent af de fester, vi havde i bogen. Men jeg må desværre erkende, at vi er ramt her i ydersæsonen på grund af forsamlingsforbuddet. I november har vi seks-syv arrangementer, som er blevet aflyst. 3760 står standby og er ikke åben for offentligheden lige nu, selvom vi plejer at have helårsåbent i weekenderne kombineret med takeaway, fortæller Jon Andersen.

Han er bekymret for, hvad følgerne af covid-19 bliver, og hvor længe det vil stå på.

– Jeg frygter, forsamlingsantallet kommer længere ned, end det er nu. Jeg frygter også, at folk ikke vil gå ud at spise på samme måde, når det bliver hævet igen, siger Jon Andersen.

Han har måttet afskedige et par medarbejdere fra 3760 som følge af covid-19. Tjenere, der nu er kommet på dagpenge.

– Det er ikke sjovt. Man kæmper jo for at beholde sine ansatte, men jeg er nødt til at passe på virksomheden, siger Jon Andersen.