Eksperter skal løse globale udfordringer på Bornholm

Eksperter skal løse globale udfordringer på Bornholm
Genanvendelse af madaffald er et af emnerne ved Sustainable Food Week. Arkivfoto
FESTIVAL | BORNHOLM | 21. SEP 2021 • 10:59
Henrik Nielsen
Journalist
FESTIVAL | BORNHOLM
21. SEP 2021 • 10:59

Internationale virksomheder og eksperter sætter i næste uge hinanden stævne på Bornholm for i fællesskab at udvikle løsninger på de problemstillinger, virksomhederne kæmper med inden for bæredygtighed og den grønne omstilling.

Det sker i forbindelse med bæredygtighedsfestivalen Sustainable Food Week 2021, som miljøminister Lea Wermelin (S), ambassadør Rob Zaagman fra Holland og borgmester Thomas Thors (S) åbner. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Sustainable Food Week bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor virksomheder og eksperter arbejder på at løse konkrete, globale udfordringer med udgangspunkt i Bornholm. Der er i år deltagelse af repræsentanter fra blandt andet Arla Foods, Barry Callebaut, Carlsberg, Nestlé og Novo Nordisk Foundation. Problemstillingerne spænder fra mere bæredygtige emballager over fremtidens energi til genanvendelse af madaffald.

De mange deltagere skal være med til at sætte fokus på krydsfeltet mellem fødevarer, ressourcer og bæredygtighed, og de vil i næste uge besøge en række udvalgte virksomheder, som kan inspirere til forandring og dialog.

Den bæredygtige uge begynder mandag og slutter fredag.