Eksperter: Landbruget bliver udfordret af lange perioder med regn og sol

Højere vandstande? Vildere vejr? Varmere somre? Hvordan kommer klimaet til at ændre sig på Bornholm, og hvad betyder det for dig og mig? Kan vi selv gøre noget, eller er slaget tabt? Og skal vi være nervøse?

Alt det og mere til vil Tidende med afsæt i den sjette klimarapport fra FN's Klimapanel (IPPC), der udkom i starten af august, dykke ned i og gøre bornholmerne klogere på. Klimarapporten udkommer i flere dele, og den første del, der er på over 1.000 sider, opsummerer den viden om klimaet, vi har fået siden den sidste rapport udkom i 2013 – det gælder både i forhold til, hvordan klimaet har og vil forandre sig fremadrettet. Og så fastslår den, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Al den viden rapporten indeholder, har over 700 forskere verden over, heriblandt flere danske, bidraget til. Når klimarapporten er vigtig for dig, skyldes det, at politiske beslutninger, både dem i EU, Folketinget og på Ullasvej, kommer til at tage afsæt i rapporten fremadrettet.

Når der skal sås og høstes, skal det gøres på de helt rigtige dage, hvor vejret giver de bedste forhold. Men hvad nu hvis de forhold bliver forringet for landmændene i fremtiden?

Da Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Københavns Universitet, blev spurgt til, hvilke klima-udfordringer Bornholm står over for i fremtiden, lød svaret først og fremmest, at øens største udfordring er, at der kommer mere regn i fremtiden. Og med mere nedbør skal man have en handleplan for, hvordan man undgår oversvømmelser og får ledt regnvandet væk. En sag for kommunen og Bornholms Energi og Forsyning, som Tidende beskrev i sidste uge.

Det er stadig "solskinsøen Bornholm", men der er måske lidt for meget sol, i hvert fald i en landbrugskontekst

Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Københavns Universitet

Men professoren nævnte en anden udfordring – afledt af vandet:

– Det andet er Bornholm som landbrugsland, som jo er en stor del af øen. Her er udfordringerne, at der kommer mere vand om vinteren, hvilke ofte gør, at det tidlige forår bliver vådt, og det kan være svært at så i jorden, fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, som er en af mange forskere verden over, der har været med i arbejdet om FN's klimarapport, hvor første delrapport udkom i starten af august.

– Og så bliver somrene mere variable – forstået sådan, at det er stadig "solskinsøen Bornholm", men der er måske lidt for meget sol, i hvert fald i en landbrugskontekst, siger han.

Høsten kan blive udfordret af de vejrmæssige ændringer man kommer til at se i fremtiden. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Sommeren 2018

Vejrforholdene har selvsagt en indvirkning på, hvor god høsten bliver. Og i 2018 var forudsætningerne knap så gode, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

– En sommer som i 2018, der var meget varm og tør, gør, at høstudbyttet bliver ringe. Dog er det ikke sådan, at det vil ske hvert eneste år, men forekomsten vil være hyppigere. Vi vil se nye rekorder slået på den kedelige måde.

Det er noget, der gør sig gældende for landmænd, som jo dels har stor interesse i at få nedbør, men heller ikke at få for meget på for kort tid.

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet

Noget Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet og en af hovedforfatterne til FN's Klimarapport, er enig i.

– Det er ikke nødvendigvis fordi, der kommer så meget mere nedbør i de her perioder. Det er mere fordi, at det bliver ved med at komme dag efter dag i længere tid, og så begynder det at skabe nogle lidt andre problemer, end dem vi er vandt til at se. Men det kan også være, at der kommer en højere intensitet af nedbør på kortere tid. Så der er sådan forskellige tendenser, siger han og tilføjer:

– Vi vil se mere nedbør og vi vil se en mere intens fordeling af nedbør, det er jeg ikke i tvivl om, og det er noget, der gør sig gældende for landmænd, som jo dels har stor interesse i at få nedbør, men heller ikke at få for meget på for kort tid.

Sebastian Mernild har blandt andet indsamlet data fra Hammer Odde Fyr og fire andre steder fordelt rundt i Danmark. Det gør, at han meget lokalt kan sige noget om de vejrforhold, der har udspillet sig på det nordlige Bornholm.

– I FN's klimapanel har vi også kigget ind i data fra Hammer Odde fyr, som går tilbage til 1880. Her har vi over tid set en svag stigning i antallet af varmeekstremer, og det er også det, vi ser globalt og i Danmark som helhed. Men også at vi over tid har set et ret så markant fald, i det vi kalder kuldeekstremer.