Efter 40 år i Danmark: Jane vil have det rødbedefarvede pas

STATSBORGERSKAB

Du har været til test?

– Ja, til pub quiz, ler Jane Hamilton, der bor på en båd i Svaneke havn. Her har hun boet længe, og inden da i et hus i Svaneke.

– Jeg tror, jeg lavede to fejl. Måske flere, men jeg har i hvert fald ikke lavet otte fejl, som er 'the cutting off point', siger hun om den indfødsretsprøve, som hun lod sig teste i på Campus Bornholm onsdag.

For Jane Hamilton vil gerne – ligesom de cirka tyve andre fremmødte – have dansk pas. Dansk statsborgerskab. Og det trods hun har boet i Danmark i 40 år. Men hvor hun før brexit kunne være europæer i et andet europæisk land, skal hun, fordi Storbritannien er trådt ud af EU, søge om udstedelse af nyt opholdsdokument.

– Der er mange af mine venner på Facebook, der raser over, hvorfor jeg skal igennem så meget, bare for at få lov til at være her. Men jeg tænker ikke, 'hvad bilder de sig ind'.

Men nogle kan måske godt sætte sig ind i den uforståenhed dine venner på Facebook udtrykker – altså om det virkelig kan passe, at du skal tage en indfødsretsprøve efter at have boet her i 40 år?

– Ja, det kan godt være, det må du spørge dem om. Jeg synes slet ikke, det er mærkeligt, at man skal være familiær med nogle historiske og kulturelle emner, når man bor i Danmark.

Indfødsretsprøven

For at opnå statsborgerskab skal man blandt andet bestå indfødsretsprøven, der består af multiple choice-spørgsmål. Der er 45 minutter til at svare på 40 spørgsmål, og man skal minimum have 32 rigtige.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Familie i England og Danmark

Men hvorfor egentlig det rødbedefarvede pas?

– Inden brexit havde jeg opholdstilladelse i Danmark og var europæer. Men efter brexit vil jeg gerne have dansk pas, fordi min mor er 90 år og resten af min familie også bor i England. Og sker der pludselig noget i familien, som kræver, at jeg er i England i længere tid, vil jeg ikke gå og se mig over skulderen og tænke, 'hvor længe har jeg nu været væk? Kan jeg godt komme ind i Danmark igen?', siger Jane Hamilton og lægger vægt på det uvisse i ikke at være mobil mellem sit fødeland og Danmark.

– Jeg har fire børnebørn her i Danmark, og jeg har ikke lyst til at komme i en situation, hvor jeg har glemt at se efter, om jeg har overskredet en vigtig dato, der påvirker muligheden for, at jeg måske kan se mine børnebørn, fortæller hun.

Et pas, der dog kan være lang udsigt til. Der kan nemlig gå op mod to år før hun står med et pas i hånden. Inden da skal hun have bestået en dansk sprogtest – mundtlig og skriftlig.

Jane Hamiltons båd er opkaldt efter den engelske by, Jarrow, hun er vokset op i. Foto: Jacob Jepsen

Vikinger i Jarrow

– Det tog mig tre måneder at lære dansk, siger Jane Hamilton, der er uddannet fra kunstakademiet i England og blandt andet arbejder som grafiker, hvor hun illustrerer og tegner – heriblandt har hun lagt streg til koen på mælkekartonerne fra Bornholms Andelsmejeri.

Og hun mener helt bestemt, at hendes opvækst i byen Jarrow, tæt ved Newcastle i det nordøstlige Endland, har hjulpet hende med det danske sprog.

– Vi har en skulptur af vikinger i byen. Og vikingerne har sat sit præg på den dialekt, der er i området, hvor 'house' næsten udtales som 'hjem' og 'hus' på dansk. Sådan er der flere ord, der let kan lyde danske, siger hun.

– Og så er sproglyden i Jarrow også meget lig den måde vi lægger trykket i det danske sprog, fortæller Jane Hamilton, der dog først fandt ud af det pudsige sammentræf, da hun flyttede til Danmark.

Personer med britisk statsborgerskab bosiddende i Danmark

"Hvis du som britisk statsborger opholder dig i Danmark på grundlag af EU-reglerne om fri bevægelighed er det vigtigt at være opmærksom på, at du i løbet af 2021 skal indgive en ansøgning om udstedelse af et nyt opholdsdokument, der dokumenterer din status under udtrædelsesaftalen og din fortsatte ret til ophold i Danmark," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet på deres hjemmeside.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Følelsen af at høre til

Sammenligninger mellem fædrelandet og Danmark, møder hun også ofte, når hun snakker med folk, hun ikke kender så godt. Her kan de tit spørge hende:

– 'Nå Jane, man har ikke hygge i England, har man vel, man har heller ikke noget ord for det'. Det er utrolig, hvor tit jeg får at vide, at jeg ikke kommer fra et særlig hyggeligt sted. Og så kan jeg i mit stille sind tænke, 'man har heller ikke noget ord for selvfed', siger hun og ler.

En kommentar der kan give hende en følelse af at være distanceret, ligesom indfødsretsprøven kan give samme følelse, fortæller hun:

– Man kan blive udfordret på følelsen af at høre til. Der hvor jeg kommer fra, synes jeg, man er lidt bedre end danskerne til at finde det spændende, at der kommer folk andre steder fra. Det er man ikke så glade for i Danmark. Der skal man gerne minde om hinanden, siger hun og kommer i tanke om nogle af de prøvetests hun har taget op til indfødsretsprøven onsdag:

– Nogle gange føles det som om, at spørgsmålene er skrevet til, at man skal blive snydt. Det kan godt give følelsen af, at de ikke vil have, at vi skal bestå prøven. Eksempelvis lød en af spørgsmålene, hvornår den første Olsen-banden film havde premiere. Altså hvilken anden dansker ved egentlig det?