Drabsdømte brødre skal snart for retten igen
Tirsdag den 26. oktober klokken 9 starter appelsagen i sagen om drabet i Nordskoven. Arkivfoto: Klaus Holsting

RETSSAG | BORNHOLM
13. OKT 2021 • 18:41

Drabsdømte brødre skal snart for retten igen

Tirsdag den 26. oktober klokken 9 starter appelsagen i sagen om drabet i Nordskoven.

De to brødre, der begge blev idømt 14 års fængsel for drabet på den 28-årige Philip Mbuji Johansen, skal nu igen i retten, da de begge ankede byrettens dom fra den 1. december 2020. 

Da sagen kørte i byretten var der kun afsat halvanden dag til retssagen, men denne gang er der afsat tre dage til sagen, som altså starter den 26. og slutter den 28. oktober. 

Sagen bliver ført i Østre Landsret og foretages på Bornholm. Den køres som en nævningesag med ni nævninge og tre landsdommere, som ifølge retslisten er Bodil Dalgaard Hammer, Bo Østergaard og Mette Kjølby.

Forsvarsadvokaterne er Karoline Døssing Normann og Peter Secher, mens senioranklager Steen Saabye skal repræsentere Statsadvokaten i sagen. 



Flere nyheder