Donation til Mænds Mødesteder – og Bornholm er med

Donation til Mænds Mødesteder – og Bornholm er med
Foto: Mænds Mødesteder
| 26. APR 2021 • 11:16
Henrik Nielsen
Journalist

26. APR 2021 • 11:16

SOCIALT

Trygfonden har bevilget over 3,5 millioner kroner til Mænds Mødesteder, der er fællesskaber, hvor alle mænd kan mødes over fælles aktiviteter og en snak over en kop kaffe. På Bornholm holder fællesskabet Sjakket til hos Metal Bornholm i Rønne.

Mændene i fællesskabet bestemmer, hvilke aktiviteter der foregår, og hvordan de organiseres. Alle kan være med, alle kan få medindflydelse, og alle er velkomne.

Med donationen er det tanken, at videreudvikle Mænds Mødesteder til at kunne inkludere sårbare mænd i fællesskaberne samt vidensdele på tværs af mødestederne.

Donationen er givet som led i Trygfondens samlede arbejde for at skabe tryghed og give alle en plads i et positivt fællesskab.

Konceptet Mænds Mødesteder er udviklet og igangsat af Forum for Mænds Sundhed, der er et partnerskab, som arbejder for at skabe lighed i sundhed med fokus på mænds sundhed. Der findes i dag 29 mødesteder fordelt i hele Danmark.