DN Bornholm har fået ny næstformand

DN Bornholm har fået ny næstformand
Christian Prip. Foto: Allan Rieck
| 26. DEC 2020 • 08:31
Af:
holger-larsen

26. DEC 2020 • 08:31
Anna Sofie Poulsen fortsætter som formand for Danmarks Naturfredningsforenings afdeling på Bornholm, mens Jens Christensen er blevet afløst som næstformand af Christian Prip.

Det oplyser DN Bornholm i et nyhedsbrev, efter at foreningens bestyrelse har konstitueret sig på baggrund af efterårets generalforsamling.

Christian Prip, der bor i Rønne, er cand. jur. og arbejder som seniorforsker ved Fridtjof Nansens Institut, Oslo, med speciale i international miljø-og havforvaltning. Han blev tidligere i år valgt som formand for LAG-Bornholm.

Ud over de to nævnte består DN Bornholms bestyrelse af Bjarne Biggas, Carsten Mouritsen, Fenella Overgaard, Jens Christensen, Ole Low, Thomas Jørgensen samt René Vilsholm og Stefan Straarup som suppleanter.

Erling Aaby Dam, Bjarne Olesen, Poul Veise, Peter Haase og Lene Pedersen er alle trådt ud af bestyrelsen efter mange års indsats.