Efter et par dage med fredeligt vintervejr varsler DMI snefygning i perioden fra mandag klokken 17 til tirsdag klokken 04.
På sin hjemmeside fortæller DMI, at man venter frisk vind til kuling med 10-15 meter i sekundet fra syd samt løs sne eller let snefald, der kan medføre snefygning.
Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.
Den gamle sne vil fyge. Derudover forventer DMI tre-otte centimeter ny sne inden for varslingsperioden.