Det er ikke til at vide, hvornår restriktionerne løftes, men det tager de i stiv arm og med højt humør i Nexø

CORONA

Bornholm har nu været lukket ned af coronrestriktioner i én måned. Bornholms Tidende har været på gaden i Nexø for at spørge bornholmerne, hvordan nedlukningen påvirker deres humør.

Lis Marcher på 85 år holder fanen højt.

– Mit humør er, som det altid er. Det har ikke påvirket mig overhovedet.

Hun tilføjer, at det måske har noget at gøre med, at hun er vant til afsavn. Hun er nemlig enkefrue, da hendes mand, med hvem hun havde en kyllingefarm, gik bort for fire år siden.

– Det er hårdt, og du kan tro, at jeg savner ham. Men jeg havde ham også i 65 år, så kan man vel ikke forlange mere.

Når øen åbner op igen, glæder Lis Marcher sig til at genoptage bridgespillet med sine faste makkere, som mødes i klubben to-tre gange om ugen. Sidst, hun spillede, var i september, men hvornår, hun tror, hun kommer til at spille igen, tør Lis Marcher ikke spå om.

– Man kan vende den om og sige, hellere holde nedlukket længere, end at åbne op for så at lukke ned igen. Det er der ikke så meget ved.

Hendes råd til dem, som brokker sig over nedlukningen, er, at de skal klemme ballerne sammen.

– Vi må bare finde os i det, og så må man selv se at få det bedste ud af det.

Det første, Lis Marcher vil gøre, når tingene åbner op igen, er at blive klippet hos frisøren.

– Jeg har en tid 25. februar, men nu må vi se, om jeg kommer afsted.

Sin 86-års fødselsdag 11. marts ved Lis Marcher heller ikke, hvad hun stiller op med endnu.

– Jeg aner jo ingenting endnu, så jeg har intet planlagt.

Som Bornholms Tidende har beskæftiget sig med den seneste tid, og som flere læsere har skrevet debatindlæg om, bliver de unge ekstra påvirket af coronanedlukningen. Meget af deres ungdomsliv bliver nemlig sat på pause, når rigtig mange af de unges fritidsaktiviteter lukker dørene i. Ligesom de faste strukturer, mange unge har brug for, bliver lavet drastisk om.

Det kan 15-årige Silas Elleby Larsen fra Nexø godt genkende.

– Jeg er lidt mere trist, fordi jeg ikke kan komme ud til sociale arrangementer – sådan noget som fester og så videre.

Han er også efterhånden ret træt af hjemmeskoling.

– Skolen og fritid bliver blandet sammen, da det hele føles som lektier, når man ikke sidder i skolen fysisk. Og så er det lidt nederen, at man ikke kan komme ud og se sine venner i skolen.

Er det sværere at koncentere sig ved hjemmeskoling?

– Lidt, men man kan godt, hvis man bare tager sig lidt sammen.

Unge Silas Elleby Larsen er dog mest træt af, hvordan nedlukningerne påvirker hans fritidsliv. Især fodbold, som han ikke har været til i over én måned.

– Det, jeg savner allermest, er fodbold og festerne, fordi det er nok det, der har den største indflydelse på mit liv.

Han fortæller, at han før corona gerne gik til fester, hvor der var mange:

– Her hygger vi os, drikker og leger nogle gange drukspil.

Men sådanne fester har nok lange udsigter, og det er Silas Elleby Larsen også indstillet på. For han tror ikke, en genåbning er lige rundt om hjørnet.

– Måske efter påske, for jeg tror simpelthen, at de snart lukker op igen. For hvis de lukker lidt op, så bliver det hurtigt slemt igen, og så bliver de nødt til at lukke ned igen.

Hans øjne er i stedet rettet mod sommeren, men igen er han forsigtig med sine forhåbninger.

– Jeg glæder mig virkelig meget til sommerferien, men samtidig tænker jeg, at jeg primært kun skal være sammen med et par stykker, som jeg holder god kontakt til, så jeg ikke har en for stor omgangskreds. For jeg vil selvfølgelig stadig passe på. Man ved jo aldrig, om corona stadig er der.

Anne Lise Alstrup på 75 år er en særdeles aktiv senior. Hun bor sammen med sin mand i et étplans-hus ved Bødkers Eng, elsker naturen og nyder meget at cykle. Blandt andet er hun med i Ældre Sagens cykelklub.

Hun holder dog også meget af indendørsaktiviteter som bridge og linedance.

– Så der er en del ting, jeg ikke kan, men så kommer jeg ud i den friske luft i stedet. Så det går. Jeg er hvert fald positiv.

Om vinteren bliver der normalt budt op til linedance hvert torsdag eftermiddag på Nørremøllecentret, og her er den tidligere social- og sundhedsassistent ofte at finde blandt de dansendes rækker. Men Anne Lise Alstrup har ikke været til linedance i snart et år.

– Så jeg glæder mig bestemt til næste vinter, når og hvis det starter op igen.

Hvornår det bliver, er ikke til at sige, tilføjer hun.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, vi tager februar med. Selv om vi ikke har så meget corona på Bornholm, som de har andre steder i landet, så tror jeg ikke, de gør forskel.

Når Danmark engang åbner op igen, er det dog hverken danse- eller cykelskoene, Anne Lise Alstrup finder frem.

– Jeg skal til København for at besøge børn og børnebørnene. Det var meningen, vi skulle have set hinanden til jul, men det skete jo så ikke. Så dem savner jeg rigtig meget.