Det bliver generelt dyrere at køre med bus

Det bliver generelt dyrere at køre med bus
| ABONNENT | 27. JAN 2021 • 12:43
Henrik Nielsen
Journalist
| ABONNENT
27. JAN 2021 • 12:43

TRAFIK

En ny køreplan og nye takster. Sådan markerer det kommunale busselskab BAT et nyt år.

Af BAT's hjemmeside fremgår det, at der kommer takstændringer på kontantbilletter, periodekort for voksne, Ø-kort, cykelbillet samt grupperejser. For øvrige billettyper er taksterne uændrede.

– De der takstændringer er en ganske almindelig indeksregulering af priserne. Andet er der ikke i det. Takststigninger er underlagt en hel masse regler og regulativer, og der ligger vi på den pæne siden, indenfor hvad man må. Så det er ikke andet end ganske almindelig regulering, siger Kim Kock-Hansen.

Direkte adspurgt slår han fast, at takststigninger ikke har noget at gøre med manglende omsætning på grund af corona.

– Der er nogle kompensationsordninger for trafikselskaber, som vi også hører ind under. Vi er af transportministeren blevet bedt om at køre med fuld køreplan, og vores statsminister har bedt folk om at holde sig hjemme, så der er et miskmask der. Så der er nogle kompensationsordninger, der træder i kraft i forhold til os, fordi vi er blevet bedt om at holde samfundet åbent. Det har intet med takststigningerne at gøre, det er en helt anden ting, siger Kim Kock-Hansen.

Takstændringerne træder i kraft den 31. januar samtidig med den nye helårskøreplan.

 


Takststigninger

Kontantbillet stiger med 1 krone til 15 kroner pr. zone

Periodekort for voksne stiger med 29,4-69 kroner til 305,70-1.331,40 kroner

Ø-kort stiger med 350 kroner til 7.350 kroner – halv pris for folkepensionister

Cykelbillet stiger med 1 krone til 25 kroner

Grupperejser for voksne stiger med 3 kroner til 12 kroner pr. zone

Grupperejser for børn stiger med 1,50 kroner til 6 kroner pr. zone