Han fortæller videre, at Cerosso træner rigtig godt og har været i gang siden mellemjulen, og han forventer sig en del af ham igen i år. Men han betoner samtidig, at det bliver svært at vinde mange sejre, idet Cerosso er langsom fra start. Det betyder, at han skal komme bagfra hver gang.
– Men han har aldrig bremset en sejr væk, da han indeholder en utrolig stærk afslutning, smiler Lind-Holm.

Foto: Jens-Erik Larsen
Igen i år bliver det primært med Mads Petersen, der i lørdags blev kåret som Årets Amatørkusk ved Hestesportens Galla 2020, der skal køre Cerosso, såfremt corona-restriktionerne tillader det.
Selv om det var yderst begrænset med tilskuere på banen i 2020, så har de fleste af Stald Staldbajers medlemmer været på banen, når det har været muligt. Normalt har de faste borde på tilskuerpladsen, hvor de kan være sammen og hygge sig under løbene. De mødes også privat tre-fire gange om året, hvor de hygger sig med god mad og konkurrencer – og selvfølgelig også med en staldbajer.