Den indsnørede fiskerdatter fra Vang

SLÆGTSFORSKNING

Et fotografi af min tipoldemor Cecilie Caroline Holm satte tankerne i gang, men det var også alt, hvad jeg havde. Ingen gamle tanter kunne fortælle mig historier om hende. Alle erindringer var gået i den berømte glemmebog og forsvundet på kirkegården. Men jeg havde dette fine foto af hende, som jeg havde fået af min grankusine Ilse, som havde fået det af sin mor, som havde fået det af sin mor…

Cecilie Caroline var en lille dame med skrabet mørkt hår og iklædt en dragt, som var snøret godt til i livet, som man gjorde i en tid, hvor der forlangtes smalle taljemål. Av siger jeg bare.

Cecilie Caroline var en lille dame med skrabet mørkt hår og iklædt en dragt, som var snøret godt til i livet, som man gjorde i en tid, hvor der forlangtes smalle taljemål.

Fotografier er fantastiske værktøjer i slægtsforskning. Jeg har efterhånden modtaget en del fra grankusiner og fætre og andre slægtninge, som jeg har lært at kende gennem min hobby. Det er sjovt at modtage billeder, som man aldrig har set før. Jeg har for eksempel kunnet vise min mor Lykke på 86 år et stort familiebillede af familien Kofoed fra Østermarie, hvor hun selv står foran flokken sammen med en masse andre børn. Et billede som hun ikke kendte eksistensen af, og et billede som jeg fik fra min grandkusine Susan Fenwick i Michigan. Det er virkelig kærkomne gaver, når der dukker ukendte billeder op.

Jo flere brikker vi kan lægge – desto tydeligere bliver det billede, som vi gerne vil tegne af vores slægtninge, men det kan være svært, når du skal længere tilbage i historien, hvor stemmerne forstummer, men så må man i gang med kirkebøger, folketællinger, fødselsattester, bornholmske-samlinger.dk, bornholmskebilleder.dk m.m.

Mine tiptipoldeforældre Jens Olsen Holm og Helene Elisabeth Hansdatter blev gift i 1825 og bosatte sig i Vang – sandsynligvis i Helenes barndomshjem.

Først i 1800-tallet var der 16 familier i Vang, som levede af fiskeri. Det var et beskedent fiskerleje – de store fiskerlejer fandt man på Bornholms østkyst, og det var først i I 1870'erne, at der blev bygget havnebassin og lagt grobund for tilflytning af flere familier, skriver Ann Vibeke Knudsen om Vang i danskkulturarv.dk.

Dette hus er sandsynligvis min tipoldemors barndomshjem ifølge bornholmerneshistorie.dk

Der er ingen tvivl om, at tipoldemor Cecilie Caroline Holm blev født ind i et lille samfund, hvor alle har kendt hinanden på godt og ondt. Hun kom til verden som den første pige i familien den 7. januar 1829. Hendes storebrødre hed Hans Olsen Holm og Ole Hansen Holm, og i huset boede også morfaren Hans Christophersen på aftægt.

Jeg har fundet et billede af huset på bornholmerneshistorie.dk, hvor Cecilie sandsynligvis er født. Det er et fint gammelt bindingsværkhus, som efter alt at dømme er gået i arv og udbygget i generationer helt tilbage fra før 1787, hvor Helenes far havde det.

Familien Holm voksede godt til, og i Folketællingen fra 1840 talte søskendeflokken syv børn, og min 3 x tipoldefar Christophersen levede stadig og var blevet 77 år.

Folketælling 1834 i Rutsker Sogn.

Cecilie blev konfirmeret i Bornholms højest beliggende kirke, Ruts Kirke i 1843, og hendes kundskaber og opførsel var betegnet som "godt" og "meget godt". I kirkebogen kan jeg også se, at hun er blevet vaccineret den 24. juli 1830 af Grove. Her må der være tale om landfysikus (læge) Ditlev Andreas Grove. I 1831 blev det nemlig lovbestemt, at børn først måtte begynde i skolen, når de var vaccineret mod kopper.

På danmarkshistorien.dk kan man læse, at i begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark ramt af en række koppeepidemier. Det fik i 1810 Frederik 6. og Danske Kancelli til, sammen med Vaccinationskommissionen, at udarbejde Forordning for Danmark og Norge ang. Vaccinationen, der pålagde borgerne at blive vaccineret mod kopper. Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for for eksempel konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man havde overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Gennem århundreder havde kopper (variola) hærget det meste af verden. Det var en meget smitsom infektionssygdom, der resulterede i høj feber og blærer over hele kroppen. Dødeligheden var ofte 10-25 procent. Hvis man overlevede, var man efterfølgende immun over for sygdommen.

I 1845 er Cecilie blevet 16 år, og hun er rykket hjemmefra – men det er vist kun lige rundt om hjørnet, for hun er blevet tjenestepige hos fiskeren Claus Peter Finne og hans familie, som også rummer ældre forældre på aftægt. Kun tre år senere i 1848 dør Cecilies mor af brystsyge. Helene Elisabeth Hansdatter blev 52 år gammel.

I Folketællingen 1850 er Cecilie tjenestepige i Allinge hos avlsbruger Jens Edward Sonne og Helene Sophie, og så gik det stærkt, for lidt senere på året blev hun gift med den ni år ældre ungkarl Mikael Peter Rasmussen (oftest omtalt som Mikael Peter i diverse optegnelser). Giftermålet stod den 4. august i Allinge Kirke, hvor forloverne hed Peter Christian Schou og Johan Grønbech af Allinge.

Caroline Margrethe Petersen og Andreas Christian Kofoed.

I 1855 flyttede familien til Klemensker, og seks år senere i 1861 flyttede de med deres tre børn til Østermarie. De fik syv børn i alt, herunder min oldemor Caroline Margrethe Petersen, som giftede sig med Andreas Christian Kofoed.

I 1890 er Mikael og Cecilie henholdsvis 69 og 61 år gamle og boede nu med deres datter Julie, som var sypige i Østermarie. Cecilie døde som 69-årig den 18. juni 1898.

Tankerne om min tipoldemor startede med et enkelt billede og sluttede med en historie, som jeg kan brygge videre på, hvor bornholmske navne som Finne, Holm og Grønbech fletter sig ind i historien. Heldigvis bliver man aldrig færdig med slægtsforskning.

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.co