Debat: Det er alle bornholmeres bibliotek – lad det være i fred

Debat: Det er alle bornholmeres bibliotek – lad det være i fred
Arkivfoto: Jakob Jepsen
| ABONNENT | 11. MAJ 2021 • 11:08
Af:
Bjørn Stabell
Bente Hansen
Skrullevej 8
Østermarie
| ABONNENT
11. MAJ 2021 • 11:08

LÆSERBREV

Som flere andre brugere af vores bibliotek vil vi hermed også opfordre til at bevare biblioteket.

Vi kommer ude fra øen og låner 12 bøger eller mere ad gangen, da vi ikke lige bor rundt om hjørnet og er storforbruger af biblioteket.

Tanken, om at skulle slæbe en stak bøger gennem byen til en parkeringsplads, er skræmmende. Er de nuværende parkeringsproblemer pludselig løst? Om sommeren på en regnvejrsdag er det især håbløst at finde parkering tæt på Dams Gård og Store Torv. Vi undrer os over, at man betaler konsulenter for at regne på parkeringsmuligheder!

Kommunalbestyrelsen skylder os vælgere en begrundelse for, hvad biblioteket så skal bruges til?

Hvis man vil have havudsigt, er det nok ikke biblioteket, man besøger, som det bliver fremhævet med planerne for Dams Gård. For os brugere ude på øen ligger det mere centralt, hvor det er nu, som det også gør for skoler, daginstitioner og Campus, ligesom alle de arrangementer, der afholdes i huset. Det er et stort, lyst og rummeligt bibliotek, lad det være i fred! Det er vores allesammens bibliotek!

Borgergruppen "Grønne Rønne" må føle sig pisset på, det er ikke særligt demokratisk, men borgmesteren er jo heller ikke demokratisk valgt.