Debat: De Konservative er da slet ikke 'Bornholms Stemme'

Debat: De Konservative er da slet ikke 'Bornholms Stemme'
| ABONNENT | 21. APR 2021 • 09:35
Af:
Danny Christensen
Nørregade 42
Allinge
| ABONNENT
21. APR 2021 • 09:35

LÆSERBREV

Efter en indholdsløs og alt for lang indledning om corona-problemer, incidenstal og floskler, samt almindelige lægmandsbetragtninger, kommer skribenten, en aldeles ukendt konservativ KV-21 kandidat, ved navn Anders Møller, omsider frem til det, der er hans egentlige agenda.

Efter at have ærgret sig over, at han ikke i påskeugen, kunne sidde på Rønnes triste torv og indtage øl, brændevin og sildemadder, nærmer han sig langsomt sagens egentlige kerne. Nemlig en nedrakning af de alt for dominerende socialdemokrater i regeringen forstås. Med navns nævnelse, beskyldes de bornholmske repræsentanter, Leila Linden, Lea Wermelin og Thomas Thors, for nærmest at sidde på hænderne og agere som disciplinære partisoldater, der kun kan sige: Javel!

Tænk, det påstår manden.

Ja, de er alle tre nærmest for passive. Han tillægger dem evner og intentioner, som de slet ikke besidder, og konkluderer videre, at hvis de ovennævnte havde brugt deres 'forbindelser' rigtigt, (hvis de da har nogen overhovedet), ville tingene nok have set anderledes ud. Hvorefter han noterer: Vi, de konservative, har gjort vores, men som vi alle sammen ved, sidder vi ikke med i regeringen!

Og tak for det. Det vil vare mange år, før de gør det. Så må den unge Anders Møller så blot håbe, at han til den tid stadig er kandidat? For hvornår var det nu lige, at de konservative sidst sad med i kommunalbestyrelsen her på Bornholm?