Håbet i Aarsballe er, at forsamlingsloftet bliver afskaffet helt den 1. august. Foreløbig hedder det, at "det lille forsamlingsforbud" afskaffes denne dato som en del af aftale om genåbning af Danmark. Dette gælder dog ikke for særligt store arrangementer og forsamlinger, bemærkes det. I begyndelsen af næste uge vil en ekspertgruppe komme med anbefalinger om det.
– Vi skal bruge cirka en måned til at samle folk og planlægge for at være klar til at holde loppemarked, siger Finn-Erik Pedersen, som derfor håber at have en afklaring senest 1. juli.
– Vi plejer at have mellem 2.500 og 3.000 gæster, og det duer ikke, hvis vi skal til at sluse folk ind i mindre grupper. Det vil bare skabe utilfredshed, tilføjer klubbens pressechef, Alf Jørgensen.
Siden 1973