NOTITS | RØNNE
23. NOV 2021 • 11:49
Henrik Nielsen
Journalist

Coronapas til populær julekoncert

Søndag er det tid til Odd Fellow Logens traditionsrige julekoncert i Skt. Nicolai Kirke i Rønne. Den plejer at være velbesøgt, og det er årets koncert med Lene Siel også. Derfor skal publikum huske gyldigt coronapas.

Det fortæller formand Flemming Pettersson fra kirkekoncertudvalget i en pressemeddelelse.

Over 400 har købt billetter til koncerten, og alle bedes have coronapasset klar ved indgangene, når dørene åbnes klokken 15.30.

Som ekstra sikkerhed anbefales publikum desuden at få foretaget en test så tæt på tidspunktet for koncerten som muligt, lyder det fra Flemming Pettersson.

Koncerten begynder klokken 16.



Flere nyheder