Corona udskyder Venstres valg af borgmesterkandidat

Corona udskyder Venstres valg af borgmesterkandidat
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 16. DEC 2020 • 10:23
Af:
jakob-marschner

16. DEC 2020 • 10:23
Den stærkt genopblussede coronavirus koster nu også Venstre Bornholm muligheden for at vælge sin borgmesterkandidat til næste års kommunalvalg ved et opstillingsmøde i aften, som det ellers var planlagt.

"Da situationen omkring coronanedlukning bliver ændret væsentligt i dag klokken 16, har næstformand Vibeke Møller Jensen og formand Niels Plum taget beslutningen om at aflyse den ekstraordinære generalforsamling og opstillingsmødet for Venstre Bornholm", oplyser Niels Plum i en mail.

Venstre Bornholm havde ellers taget alle forholdsregler før mødet, der skulle have startet klokken 19 i Aakirkeby. At plastikhandsker ville have ligget klar ved kaffekanderne fortæller lidt om, hvor grundigt det var blevet tænkt igennem, at opstillingsmødet ikke måtte udgøre en risiko for at sprede smitte.