Brandfolk rykkede ud til brand i lejlighed

NOTITS | RØNNE | 4. FEB 2023 • 22:32
Jakob Nørmark
Journalist
NOTITS | RØNNE
4. FEB 2023 • 22:32

Brandvæsnet blev kort efter klokken 19 alarmeret om en bygningsbrand på Ellekongstræde midt i Rønne.

Mandskab fra stationerne i både Rønne og Nexø rykkede ud, skriver Bornholms Brandvæsen på Facebook. Ved ankomsten blev to røgdykkere sendt ind i bygningen for at slukke branden og ventilere røgfyldte rum.

Branden udviklede sig ikke voldsomt. Beboeren i ejendommen blev ifølge TV 2/ Bornholm kørt til observation på hospitalet.