Bornholmske musikere går efter de gyldne G'er

Bornholmske musikere går efter de gyldne G'er
Bornholmske Una Skott er frontfigur i Télé Rouge og blandt de nominerede.
| ABONNENT | 23. JAN 2021 • 18:47
| ABONNENT
23. JAN 2021 • 18:47

NOMINERINGER

Det danske musikmagasin Gaffa oplyser på gaffa.dk, hvilken musik og hvilke musikere, der er nomineret til Gaffa-priser ved uddelingen i Musikhuset Aarhus torsdag den 4. marts klokken 21.

Det er Thomas Skov, der skal stå i spidsen for prisuddelingen, "hvor alt er live og alt kan ske", som magasinet noterer.

Gaffa-prisen er læsernes pris, forklares det ydermere, og opfordringen til dem lyder, at de skal gå ind på hjemmesiden og deltage i afstemningen om, "hvem der løber med de eftertragtede gyldne G'er".

En række musikere med bornholmske rødder hører til blandt de nominerede – se herunder – men det er nok også værd at gøre opmærksom på, at der bestemt ikke er ikke tale om en såkaldt "shortlist", men om meget laaange lister af nominerede, hvilket naturligvis gør det lettere at være blandt de heldige og håbefulde.

Nomineringerne

Bornholmske nominerede i rækkefølge efter, hvor mange nomineringer, der har fået:

• Christian Hede: Årets Danske Sangskriver, Årets Danske Udgivelse med "Øbo", Årets Danske Solist, Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Rockudgivelse ligeledes med "Øbo".

• Télé Rouge (Una Skott): Årets Danske Band, Årets Danske Popudgivelse med "38 C" og Årets Danske Udgivelse ligeledes med "38 C".

• Orm: Årets Danske Band og Årets Danske Hard Rock-/Metaludgivelse.

• Nonsens: Årets Danske Elektroniske Udgivelse med "Euro Bass" og Årets Danske Hit: Specktors featuring Nonsens med "Gutterne".

• Cody (Kaspar Kaae): Årets Danske Sangskriver.
Han vandt i øvrigt i oktober sidste år prisen for Bedste Filmmusik ved Dublin International Short Film and Music Festival for sin musik til den danske kortfilm "Isa", som er instrueret af Christian Prener og Jens Langkjær.