Bornholms coronaåbning skaber opmærksomhed i udlandet

Bornholms coronaåbning skaber opmærksomhed i udlandet
I en tophistorie på avisens web-udgave og i fredagens papirudgave, beskriver den franske avis Le Monde, hvordan Bornholm fungerer som et laboratorium for genåbning af samfundet efter corona-lukning.
| ABONNENT | 6. MAR 2021 • 18:12
Mads Westermann
Journalist
| ABONNENT
6. MAR 2021 • 18:12

Det status som forsøgslaboratorie for genåbning af samfundet, som Bornholm med de seneste lettelser af corona-restriktionerne har fået, påkalder sig opmærksomhed i udlandet.

Udenlandske eksperter følger tæt udviklingen i smittetallene på Bornholm, og den tilgang til genåbning af samfundet, politikerne har valgt for Bornholm nævnes i debatten om genåbning i udlandet.

Et forbillede

Senest har en af frankrigs største aviser Le Mondes skandinaviske korrespondent, Anne-Françoise Hivert, skrevet en længere artikel om, hvordan bornholmere igen, som de eneste borgere i Danmark, kan gå til frisør og massør, og hvordan eleverne kan vende tilbage til skolerne.

Altsammen fordi Bornholm er blevet et forsøgsområde, der skal vise vejen for, hvordan samfundet trods covid-19 virus igen kan vende tilbage til normaliserede forhold.

Med blot fem konstaterede tilfælde af covid-19 de seneste syv dage og med et incidenstal per 100.000 borgere på 12,7, fremstår forholdene på Bornholm som meget attråværdige for andre lande, der kæmper for at begrænse følgerne af corona-pandemien.

Til sammenligning har netop Frankrig i øjeblikket et incidentstal på 431,97. Det er blandt europas højeste.

Ikke tilfældigt

I artiklen beskriver Le Monde blandt andet, hvordan kombinationen af massescreening i testcentre fordelt over hele Bornholm kombineret med krav om at kunne fremvise en negativ covid-19 test, hvis man vil rejse til eller fra Bornholm, er med til at gøre Bornholm til den boble, der muliggør en genåbning, som er langt mindre restriktiv end i resten af Danmark.

– Bornholm blev ikke valgt tilfældigt. Det lave smitteniveau kombineret med at der er tale om en ispoleret ø, gør Bornholm til et ideelt sted at undersøge, hvordan massescreening kan anvendes som middel til ar forhindre smitteudbredelsen og ikke blot som et værktøj til at håndtere pandemien, udtaler Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme til den franske Avis.