Bornholm som fluepapir

LEDER

Går øen under? Næppe. Men spørgsmålet er, om vi er ved at være for mange. Det er tydeligt, at højsæsonen er skudt tidligere i gang i år, og alle meldinger tyder også på, at vi langt ind i august vil være mange mennesker på øen.

Allerede nu er det næsten umuligt at finde en parkeringsplads i for eksempel Svaneke, og der er lokale beboere, der ikke orker at besøge Gudhjem, fordi der er for mange mennesker. Hvis du går ind på et røgeri, så regn med, at der er mange i køen foran dig.

Når man sejler med færgerne, er restauranter og for eksempel legearealer for børn fyldt i en grad, så det umiddelbart er svært at forestille sig, at der egentligt kunne være flere om bord – selv om rederiet understreger, at man sejler med nedsat passagerantal.

Vi er kort sagt i en periode, hvor det er godt at være både virus, der gerne vil springe via en dråbe videre til næste usmittede menneske, og at være udlejer, restauratør og ejer af campingpladser og hoteller.

Og det sidste er godt, for vi har meget at indhente efter det forsømte forår.

Men hvilket indtryk får de mange mennesker, der måske besøger Bornholm for første gang. Dem, der skulle være fløjet sydpå, men som nu brænder pengene af på Bornholm. Får de et ophold, der giver dem lyst til at komme igen? Eller tænker de: Bornholm, der er jo mere pakket end Ibiza!

 

Bornholm er reelt blevet et lille
dansk eksperiment. Vi er nok det
sted i landet, hvor den samlede
turistkoncentration er steget mest,
når vi efter sommeren gør perioden op

 

Og hvad med vores egen efterreaktion? Når man ikke længere selv orker at stå i kø for at få en af de gode is. Eller alle borde er booket i den lokale restaurant. Eller der holder biler parkeret tæt på din indkørsel. Elsker du så stadigvæk turismen?

Vi står foran den måske længste sæson i øens turisthistorie. Det er ikke så meget antallet af mennesker, der er udfordringen – det er især længden af perioden, hvor vi skal være så mange. Og det i en periode, hvor mange måske er lidt pressede oven på en periode med virusangst, hvor vi tilmed får at vide, at vi stadig skal passe på og holde afstand og spritte hænder.

Bornholm er reelt blevet et lille dansk eksperiment. Vi er nok det sted i landet, hvor den samlede turistkoncentration er steget mest, når vi efter sommeren gør perioden op. Målt i antal overnatninger, antal fragtede passagerer og måske også i ekspeditioner ude ved kasseapparaterne. Men forhåbentligt ikke i antal nye smittede.

Der er næppe tvivl om, at denne sommer klarer vi presset. For det vil vi. Men vi bliver nok også lidt trætte i koderne og glæder os til at have mere plads til os selv. Og når vi får den plads, skal vi i gang med en vigtig drøftelse:

Kan sæsonen blive for lang? Kan vi blive for mange mennesker? Og hvad skal vi gøre, for at undgå den værste trængsel – for eksempel bedre parkering i flere byer – så de lokale også kan være i byen, mens vi tjener penge.