Borgmester kan få 10.000 kroner i tilflytterbonus om måneden

Borgmester kan få 10.000 kroner i tilflytterbonus om måneden
POLITIK | BORNHOLM | ABONNENT | 28. SEP 2021 • 18:00
Jakob Nørmark
Journalist
POLITIK | BORNHOLM | ABONNENT
28. SEP 2021 • 18:00

Det faste vederlag for en borgmester afhænger af, hvor mange mennesker der bor i kommunen. I kommuner mellem 25.001 og 40.000 indbyggere – som Bornholms Regionskommune – modtager borgmesteren i 2021 et vederlag på 971.661 kroner. For kommuner mellem 40.001 og 80.000 indbyggere er vederlaget 1.087.210 kroner, så der venter Bornholms næste borgmester en klækkelig lønforhøjelse på over 115.000 kroner om året, hvis det skulle lykkes at indfri målet om at hæve indbyggertallet i løbet af næste valgperiode.

1. juli i år lå befolkningstallet ifølge Danmark Statistik på 39.739. Senest Bornholm havde over 40.000 indbyggere var i 2014.

Borgmestrenes vederlag reguleres én gang årligt med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Siden 2016 er borgmestervederlagene steget med 10,3 procent.