Bombetrussel mod skole: Her står sagen i dag

Bombetrussel mod skole: Her står sagen i dag
Der blev den 4. maj via Aula rettet en bombetrussel mod Svartingedal Skole. Skolen blev dog ikke evakueret, idet politiet vurderede, at der ikke var tale om en reel trussel. Arkivfoto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 17. MAJ 2020 • 19:29
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
17. MAJ 2020 • 19:29
Fire unge mænd og drenge blev i sidste uge anholdt og sigtet for at have været involveret i udsendelsen af en række bombetrusler via skolernes kommunikationsplatform, Aula, i november sidste år.

De fire anholdte, som er i alderen 13-18 år, mistænkes for at være involveret i 17 bombetrusler mod skoler i fem forskellige politikredse ovre. Men Hans Roost, politiinspektør og leder af efterforskningen ved Midt- og Vestjyllands Politi, tror, at der vil komme flere anholdelser i sagen, fremgår det af en pressemeddelelse om sagen. Kredsen efterforsker sagen med hjælp fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

Sagen involverer ikke umiddelbart den bombetrussel, som blev rettet mod Svartingedal Skole i Hasle i begyndelsen af marts, oplyser Hans Roost til Bornholms Tidende.

En stor chance

Vicepolitiinspektør ved Bornholms Politi, Henrik Schou, venter dog, at sagen fra Hasle kan blive en del af den store sag, når man kommer længere hen i efterforskningen.

– Sagen fra Hasle ligger i princippet hos os. Der er en formodning om, at det kan være de samme personer, men man har valgt ikke at tage sagen med i sagskomplekset, fordi den tilhører en anden tid. Den er en del nyere end de sager, de efterforsker på. Nu har de fået de fire varetægtsfængslet, og efterforskningen foregår fortsat, så mon ikke de også tager vores sag med. Det er der stor chance for, siger Henrik Schou.

Skoleintranettet Aula blev den 4. marts misbrugt til at sende en bombetrussel mod Svartingedal Skole. Truslen om at sprænge skolen i luften blev sendt fra en elevs konto. Det viste sig, at eleven havde fået hacket sine digitale oplysninger, og det kunne hurtigt fastslås, at eleven ikke havde noget at gøre med truslerne.

Bornholms Politi efterforsker ikke selv sagen.

– Nej, det gør vi ikke. Det er for tungt og krypteret for os, siger Henrik Schou, der siger, at man i sådanne tilfælde bruger Rigspolitiets it-specialister i NC3.


Skoler blev evakueret

Da politiet i sidste uge slog til på fire adresser i Nordsjælland, på Frederiksberg og på Fyn, var det den foreløbige kulmination på mange måneders intenst efterforskningsarbejde.

Bombetruslerne i november førte på flere af skolerne til evakueringer. På skolen i Hasle mødte man dog ind som normalt om morgenen, da politiet vurderede, at der ikke var nogen reel trussel mod skolen.

– De unge er formentlig del af en hackergruppe, så vi har en formodning om, at der er flere involverede. Det skal afhøringerne og den videre efterforskning afdække. Vi har konfiskeret en del telefoner og computere, som vi nu sender til undersøgelse hos NC3. Det er en alvorlig forbrydelse, der er begået, og vi arbejder videre med at finde alle involverede – efterforskningen er langt fra færdig, siger Hans Roost.

Politiinspektør Claus Birkelyng, som er leder af NC3, er enig i vurderingen af, at der sandsynligvis er flere involveret i truslerne. Han understreger dog også, at selv om de anholdte er del af en såkaldt hackergrupper, er der ikke tale om, at Aula er blevet hacket i klassisk forstand.

Franarret oplysninger

– Aula er ikke blevet hacket på den måde, man kender det for eksempel fra film. Her er nok snarere tale om, at nogle børn og unge er blevet franarret deres brugernavn og password i forbindelse med et online-spil, som gerningsmændene så har brugt til at få adgang. Man kan sige, at de ikke har brudt døren op, men snarere har narret sig til nøglen og låst sig ind, forklarer han i en pressemeddelelse.

Claus Birkelyng understreger, at anvendelse af andres brugernavn og password uden de pågældendes samtykke, også er en overtrædelse af straffeloven. Han opfordrer derfor til, at man taler med sine børn om it-sikkerhed, og advarer mod at dele brugernavn og password. Han siger også, at man som voksen bør benytte lejligheden til at kigge egne passwords efter i sømmene.

Anbefalinger

Anbefalingen fra Rigspolitiets eksperter er, at man laver et stærkt kodeord. Tidligere anbefalede man hyppige skift af passwords, men nu er anbefalingen at bruge lange passwords, der består af både små og store bogstaver samt tegn, og som er sværere at bryde.

Brug ikke det samme password alle steder.

Lad ikke kodeord ligge og flyde.

Del aldrig dit brugernavn og password med andre – hverken på nettet eller i den virkelige verden.

Genbrug ikke tidligere kodeord eller kodeord, som du bruger på andre hjemmesider

Har du mistanke om at andre har fået adgang til dit eller dit barns brugernavn og password, så skift det.