Blid jazz og blød klassisk i Svaneke
Kenn Norris.

17. MAJ 2021 • 10:10 • AF CHRISTINA D. GORNITZKA • GRATIS

Blid jazz og blød klassisk i Svaneke

MUSIK

Det er en dejlig fornemmelse at man så småt igen må tro på at musikken er tilbage i dagligdagen. I aften kan man nyde jazzklange på Svanekegården. Publikum kan møde en jazzsanger af særklassen, når den 53-årige amerikansker Ken Norris stiller op sammen med Magnus Hjorth (klaver), Jakob Lind Lauritsen (bas) og Janus Templeton (trommer). Ken Norris er så absolut et kendt navn på den internationale jazzscene for siden 2010, er han ansat ved Musikkonservatoriet i Hamburg – Hochschule für Musik und Theater – som professor i jazzsang. Med udflugter i opera- og musicalverdenen har han skabt sig et navn med en stemme, som indebærer mange facetter. Det gør ham til en eftertragtet og fleksibel sanger, som så altså derudover giver sin viden og sin erfaring videre til næste generation jazzsangere.

Men Svanekegården kan i denne uge byde på mere musik og har også plads til klassisk og spansk inspirerede toner, når Kaare Norge tager sin guitar frem. Siden 1991 har Kaare Norge indspillet 24 albums med et spektrum, der spænder fra Bach til Beatles, og som også rummer adskillige albums med egne kompositioner, som bevæger sig rundt i det lyriske, klassisk-poppede hjørne. Mens Danmark og resten af verdenen lå corona-underdrejet, har Kaare Norge arbejdet med sit seneste album, Amoroso, som udkom i marts 2021. Selvfølgelig vil publikum stifte bekendtskab med de nye melodier, når Kaare Norge sætter sig tilrette på Svanekegårdens scene onsdag 19. maj kl. 19.30.

 




Rubrikannoncer

Med flere tusinde besøgende hver dag, vil din rubrikannonce her være et godt sted at få dit budskab ud.


Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Nanna Krogh (konstitueret chefredaktør)
nk@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.