Biblioteker lukker for populær filmtjeneste

NYHED | BORNHOLM
20. JAN 2022 • 12:47
Henrik Nielsen
Journalist

Ikke flere lån resten af måneden. Så klar er meldingen fra Bornholms Folkebiblioteker til lånere, som gerne vil se en film på Filmstriben, som er bibliotekernes digitale filmtilbud.

Årsagen er, at Filmstriben er blevet så stor en succes i tiden med covid-19, at de lokale biblioteker ikke kan følge med. Budgettet for hele januar er allerede opbrugt, og derfor bliver det først muligt at se film igen i februar.

Bornholms Folkebiblioteker beklager ulejligheden og henviser samtidig til børnebiffen.dk, hvor man kan se film til de helt små. Derudover er det stadig muligt at låne film på dvd og bluray på bibliotekerne. På bibliotekerne kan man også stadig se se kort- og dokumentarfilm via Filmstriben.