Banen er kridtet op til flere måneders debat om den kommende naturnationalpark

Der er opstået kamp om et hjørne af Danmarks femtestørste skov.

Lørdag rider et optog af heste gennem skoven og på mandag er der offentligt debatmøde i Rønne om den 12 kvadratkilometer store naturnationalpark, der efter planen skal åbne i Almindingen i 2023.

Den lokale modstand mod parken drejer sig primært om to ting: offentlig adgang og dyrevelfærd.

Anette Azalie er nabo til Almindingen og rider hyppigt i skoven. Hun har delt sine bekymringer om kommende låger og færiste på tv og her i Tidende og står sammen med datteren Simone bag lørdagens demonstration i Almindingen.

Hendes frygt for følgerne af en 16,5 kilometer lang indhegning om naturnationalparken deles af travfolkene, der historisk har haft adgang til at træne i den del af skoven, som er udpeget som naturnationalpark.

Travfolket har imidlertid haft stærkt begrænset adgang til den del af skoven, der er udpeget til naturnationalpark, de seneste tre år, og det bliver interessant at se, hvor stærkt travfolket er repræsenteret ved lørdagens demonstration.

Også Jægerforbundet har sluttet sig til kritikerne. Dels af de samme årsager som hestefolket, men også af vildtfaglige grunde. Hvorfor lukke naturen inde på så lille et område, spørger jægernes lokalformand Peter Loth Sejersen.

Han frygter, at den begrænsede bevægelsesfrihed vil føre til vantrivsel i dyrebestanden og kalder naturnationalparken for en dyrepark og et biologisk eksperiment.

Skovdrift standses

Endelig har en lokal savværksejer udtrykt stærk utilfredshed med at, naturnationalparken betyder et stop for skovdriften i området. I dag er der nåleskov – altså produktionsskov af træ, som staten sælger til private – på 520 ud af 1.150 hektar.

Det tager fire-fem generationer at etablere produktion af gavnstræ af høj kvalitet, og der er blandt skovens interessenter en stor ærgrelse over at se det arbejde og den produktion gå tabt.

Formålet med etableringen af en naturnationalpark er imidlertid en anden: beskyttelse af naturen. Biologerne taler om den sjette masseuddøen, og snakken om rødlistede dyrearter på kanten af udryddelse har fået biodiversiteten højt op på den politiske dagsorden – også i Danmark, som er det mest naturfattige land i Europa.

Dådyr fanget bag vildthegnet i Bisonskoven. Arkivfoto: Berit Hvassum

En debat med mange dagsordner

De mange underliggende dagsordner lader dog til at mudre politikernes gode hensigter til. Miljøminister Lea Wermelin (S) gør hvad hun kan, og det samme gør den lokale skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm, Søren Friese.

Spørgsmålet er, om det er for svært at kommunikere et relativt abstrakt begreb som biodiversitet igennem til den lokale befolkning på en ø, som rent faktisk er en af de mest naturrige landsdele i kongeriget?

– Betegnelsen naturnationalpark sender et signal om, at der er tale om et folkeligt projekt på linje med nationalparker. Ville det ikke gøre kommunikationen mere enkel, hvis man kaldte arealerne for beskyttet naturområde eller biologisk reservat?

– Nej det synes jeg ikke, men jeg forstår godt spørgsmålet. For der er reelt tale om nationalparker, bare på mindre områder, siger Michael Stoltze, der repræsenterer DN Bornholm i den lokale projektgruppe.

De blå og de røde parker

Som biolog er han stærk fortaler for den kommende naturnationalpark, som han i øvrigt bliver nærmeste nabo til. Derudover har han netop udgivet en bog om biodiversitet sammen med den herboende naturforkæmper Mona Klippenberg.

Michael Stoltze kæmper i øjeblikket en kamp for at gøre kommunikationen om de kommende naturnationalparker mere klar og har netop skrevet en kronik om emnet.

– Det er nationalparker, det er bare et andet bud end dem, vi fik under den blå regering, siger han.

– De blå er de store med landbrugsområder og plantager i, de røde er de små med kun natur, og det er en lidt pudsig skelnen. Jeg arbejder for, at det kommer til at hedde nationalparker, og at de samles under samme lov.

En lille smule eksperimenterende

"Nationalpark" er den internationale betegnelse for et område, der er overladt til naturen. Når der er tale om mindre områder, bruges hegn til af holde dyrene inde. Det er ikke nødvendigt i verdens største nationalpark, som ligger i det nordøstlige Grønland. Den er på 972.000 kvadratkilometer, mod Almindingens 12. Der er altså tale om to vidt forskellige størrelser, siger Michael Stoltze.

– Men målet er det samme. At beskytte naturen. Og det er svært at forklare på en enkel måde, når man medtager et begreb som biodiversitet. Det er en lille smule eksperimenterende, men så er det heller ikke mere, siger Michael Stoltze.

Det eksperimenterende ligger ifølge Stoltze i, at man nogle steder forsøger at genindføre en moderne version af den vilde hest og den europæiske urokse, som levede i Europa for tusindvis af år siden.

Derudover er målet enslydende over hele verden: at lade naturen være i fred.

Hegn en mindre detalje

I Michael Stoltzes øjne er spørgsmålet om indhegning en detalje i det store billede.

– Nationalparker er simpelthen det vigtigste redskab, når man skal beskytte naturen. Det er også en salgsvare, altså markedsføring af et land, og der skal tages hensyn til de lokale brugere, men det er naturbeskyttelse der står øverst, siger han.

Samtidig understreger biologen, der sidder i bestyrelsen for DN Bornholm, at der er reelle begrænsninger for en kommende naturnationalpark i Almindingen.

– Vi får ikke en balance med rovdyr, i form af en flok ulve, det er området simpelthen for lille til. Der vil altid være en form for styring.

Debatmøde på torvet i Rønne

Der er rigelig tid til at debattere og udveksle synspunkter om den kommende naturnationalpark, lyder det beroligende fra Michael Stoltze.

– Vi er stadig tidligt i processen. Men den politiske beslutning er truffet, nu handler det om at finde ud af: hvordan gør vi det, så det bliver så godt om muligt for alle parter.

Der er offentligt debatmøde om naturnationalparken i Almindingen på mandag den 30. august klokken 16-18 på Store Torv i Rønne.

Deltagere i panelet tæller blandt andet borgmester Thomas Thors, skovrider og leder af Naturstyrelsen Bornholm, Søren Friese, og projektleder Dorte Bugge, Naturstyrelsen Bornholm, samt repræsentanter for travforeningen og jægerforbundet.

Processen

Naturstyrelsen Bornholm arbejder i øjeblikket på et forslag til en projektplan for området, som dels vil blive drøftet af den lokale projektgruppe, men også i de nationale følgegrupper, som består af forskere og interessenter.

Projektplanen bliver efterfølgende politisk behandlet i folketinget, hvor miljøministeren sidder for bordenden.

Endelig vil den politisk besluttede projektplan komme i otte ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse.

Områdets historie

Fra at være et sparsomt bevokset højlyngsområde i slutningen af 1700-tallet er det område, der efter planen skal være naturnationalpark, nu en del af et stort skovkompleks på 6-7.000 hektar.

Som det eneste sted i landet dominerer urfjeldet, som sjældent er længere væk end et par meter under overfladen.

Store flader er bevokset med nåletræer, men med et stort potentiale for øget biodiversitet.

Særlige arter

I området er der globalt truede arter: Bred vandkalv, lys skivevandkalv, argusblåfugl, sort træmuldsvirreflue, prægtig mælkehat samt bilag IV-arterne grøn mosaikguldsmed, stor ildfugl og bechsteins flagermus.

Kilde: Naturstyrelsen Bornholm