Arkæologiske fund under Gryneparken

FORTIDEN

– Vi har blandt andet fundet en helt masse stolpehuller. Det vil sige, at der er spor efter forskellige huse. De stammer nok fra flere perioder, men vi har nogle fund fra vikingetiden og tidlig middelalder, fortæller arkæolog på Bornholms Museum Nicolas Braun, der er ansvarlig for den arkæologiske forundersøgelse, som lige nu er i gang ved Gryneparken i Svaneke.

– Vi kan bare ikke helt sætte stolperne sammen til egentlige huse endnu, fordi vi kun har fritlagt 10-15 procent af arealet, siger han.

Det 32.500 kvadratmeter store areal, som regionskommunen har til salg, skal nemlig gennem en forundersøgelse, før nye huse kan bygges. Derfor er der nu gravet lange og snorlige såkaldte søgegrøfter i jorden. Stikprøver, der har vist, at der er levn fra fortiden.

God placering

Skal stolpehullerne sættes sammen til egentlige huse, kræver det en hovedundersøgelse, men sådan en er der ikke endnu, fortæller Nicolas Braun:

– Fordi der er kommet så mange spor, vil jeg indstille det til en hovedundersøgelse.

– Hvis der kommer sådan en, forventer vi at finde hele huse samt blive klogere på, om det var en rig bebyggelse. Men også om der er ting, som er importeret til pladsen, fordi det ligger et sted, hvor der altid har været handel.

Netop Gryneparkens placering – i området omkring Sorte Muld, Svaneke, Årdale og Listed – betød, at der ikke var tvivl om, at der skulle arkæologiske øjne på, inden grunden blev solgt, siger Nicolas Braun.

– Vi havde en idé om, at der ville være nogle fund på området, fordi der tidligere har været nogle detektorfund. Derudover er grunden godt placeret, fordi den ligger højt i landskabet med udsigt til vand og tæt på flere havne.

Skår af østersøkeramik, som er fundet i forbindelse med den arkæologiske forundersøgelse i Gryneparken. Østersøkeramik kan dateres til 1000-1200-tallet. Foto: Bornholms Museum

Det daglige liv

Udover stolpehuller har arkæologerne fundet østersøkeramik, som hjælper på en præcisering af de tidsperioder, der er kommet til syne. Det kan dateres til 1000-1200-tallet, siger Nicolas Braun.

– Vi prøver at samle så meget viden fra området, som vi kan. Men den her undersøgelse tegner ikke til, at der er noget exceptionelt at komme efter. Altså der er ikke tale om en gravplads eller noget i den dur.

– Det er mere et dagligt liv, som også er godt at have indblik i. Det er en brik i puslespillet til vores akkumulerede viden om tiden på Bornholm.

Et dagligt liv, der også bestod af vævning, tyder nogle af fundende på.

– Vi har fundet en tenvægt, som man har brugt til at spinde uld med, og en vævevægt, som kan strække trådene ud i en væv, når man skal væve selve stoffet, siger arkæologen og tilføjer at knogler fra mennesker og dyr samt søm også er blevet gravet op fra søgegrøfterne.

Lille forsinkelse

Ifølge Søren Møller Christensen, leder af Udvikling og Plan i Bornholms Regionskommune, har de arkæologiske undersøgelser ikke forsinket processen væsentligt, siger han:

– Jeg vil tro, at det er en til to måneder, som arkæologerne skal bruge på at grave ud, så det ændrer ikke det store. Og muligvis vil det kunne passes ind, så det foregår samtidig med byggesagsbehandling og projektering. I så fald er der slet ingen forsinkelse.

De arkæologiske fund og den historie, der hører til området, er spændende for nye beboere, mener Søren Møller Christensen:

– Det er spændende, at der har været bosættelse her før. Det er da en god historie, at husene tilbage i tiden også lå på den her bakke.