Oven på oplevelsen ved konfirmationen blev hun øjeblikkeligt indlagt, og lægerne troede, hun havde fået en hjerneblødning, hvilket jo altså ikke var tilfældet.
– Og efter nogle timer forsvandt symptomerne, hvilket også virkede mystisk, siger hun.
– Men min arm fortsatte med at være svingende, det kom og gik. Jeg fik en scanning, hvor lægerne fandt to pletter på min rygmarv, som de ikke vidste hvad var, så jeg fik endnu en henvisning til scanning i oktober, men i september satte det sig som et såkaldt attak i min ben og fødder. Det betød, at jeg måtte gå med stok og krykker, jeg kunne ikke holde balancen. Så var lægerne ret sikre på, at der var tale om sclerose, hvilket en MR-scanning og en rygmarvsprøve også definitivt viste.
Den 11. oktober fik Anja Kure Pedersen så den famøse opringning på sit arbejde.