Ældreråd stærkt kritisk efter millionoverskud: 'De penge kunne godt være brugt anderledes'

ÆLDRE

I coronaåret 2020 brugte regionskommunen kun lige over 90 procent af den samlede økonomiske ramme på ældreområdet, og det ærgrer Bornholms Ældreråd, at penge tiltænkt til at yde service for de samfundets ældste ikke blev benyttet. Godt ti millioner kroner ud af et overskud på 22,6 mio bliver sendt tilbage til kommunekassen, besluttede et spinkelt flertal i kommunalbestyrelsen i sidste uge.

– Vi synes, at man i denne tid, hvor så mange ældre har siddet ensomme i et år, i stedet for skulle have brugt nogle af de penge på tiltag, der gjorde hverdagen lidt mere lys og overskuelig for de ældre, siger formand Erik A. Larsen.

– Der har været problemer med, at der ikke har været gjort nok rent, blandt andet i besøgsfaciliteter. Og hjemmeplejen løber jo ufatteligt hurtigt og har ikke mindst gjort det under coronakrisen. Så siger de, at de ikke kan ansætte flere, men så skulle de tage nogle vikarer ind i en periode. Vi mener, at de penge godt kunne være brugt anderledes, fastslår formanden for ældrerådet.

Ældrerådet modtog i sidste uge en redegørelse fra kommunens servicedirektør, Trine Dorow.

– Vi var forundrede over beløbets størrelse og ikke mindst, at man ikke har gjort noget for at få brugt nogle af pengene på at forsøde tilværelsen for de ældre. Vi har utallige gange haft fat i administrationen for at høre, om de ikke kan gøre et eller andet. Men der er ikke sket noget.

Kan det ikke være, fordi pengene er afsat til et andet formål, og de derfor ikke bare kan flyttes til, hvad du kalder forsødelse?

– Jeg har selv siddet i kommunalbestyrelsen i 18 år, og det er kun et spørgsmål om, at kommunalbestyrelsen beslutter det, siger Erik A. Larsen.

– Nu ser det ud til, at der bliver tilbageført 12,3 ud af de 22,6 millioner, og det er fint nok. Men skaden er jo sket. Det år, der er gået, har ikke været særligt sjovt for mange ældre.

Overskud igen

Thomas Thors røbede på kommunalbestyrelsesmødet, at kommunen på ældreområdet ser ud til at opnå et overskud igen i 2021.

– Det er det indtryk, vi har, bekræfter han over for Bornholms Tidende, men tilføjer straks, at det er en vurdering, der ikke er grundigt dokumenteret.

Mener du i det lys, at man bør prioritere at bruge nogle flere af de penge, der er afsat, så det ikke ender med et mindreforbrug igen?

– Som ham, der sidder på kassen, ser jeg helst, at man bruger de nødvendige midler og ikke fyrer dem af på ting, som ikke er rimelige, siger borgmesteren og retter opmærksomheden på den igangværende spareøvelse, som kunne antages at blive nemmere på de områder, når kommunen året forinden har haft et overskud.

– Vi er i en proces, hvor vi nu går ind og ser på, om der er steder, hvor vi kan skære ned, så det samlede pres på økonomien bliver reduceret. Det er dét, der ligger i det samlede sparekatalog på 40 millioner kroner, siger Thomas Thors.

Et mærkeligt år

Heller ikke social- og sundhedsudvalgsformand Bjarne Hartung Kirkegaard synes tiden er inde til at forsøde tilværelsen for plejehjemsbeboere og andre ældre med et formodet overskud.

– Det er lidt tidligt på året at sige noget om. Der er rigtig mange faktorer. 2020 var et meget mærkeligt år, og der er mange forskellige grunde til, at det gik, som det gjorde, siger han.

At et stort overskud i 2020 skulle gøre det lettere at finde besparelser, mener Bjarne Hartung Kirkegaard heller ikke.

– De ting hænger ikke nødvendigvis sammen. Der er afsat nogle penge til ting, som på grund af corona ikke kunne lade sig gøre, siger han og sætter desuden spørgsmålstegn ved, om et mindreforbrug på mere end 26 millioner er så skidt, som ældrerådet gør det til.

– Er det et dårligt eller et godt resultat? Hvis borgerne har fået den service, vi har lovet dem, er det egentlig et godt resultat. Og hvis ikke, er det noget skrammel.

Mener du, at borgerne har fået den service, de havde krav på?

– Når jeg spørger inde i systemet, får jeg at vide: "ja, det har de". Under corona var der nogle ting, der blev meget anderledes. Lige i starten var der fem uger, hvor borgerne ikke fik gjort lige så godt rent, som man kunne, men bortset fra det får jeg at vide, at borgerne ellers har fået, hvad vi har lovet dem, siger Bjarne Hartung Kirkegaard.

Han fortæller, at det i årets løb er lykkedes at gøre borgerne mere selvhjulpne, og at det har resulteret i besparelser for kommunen.

 

Som servicedirektør har Trine Dorow ældre- og skoleområdet blandt sine ansvarsområder. Arkivfoto: Berit Hvassum


Direktør: Derfor blev pengene ikke brugt

I et svar fra kommunens servicedirektør Trine Dorow til Bornholms Ældreråd forklares det, hvorfor der på ældreområdet i 2020 var et overskud på over 22,6 millioner kroner.

Mindreforbruget skyldes langt hen af vejen nedgang i aktivitet og ændret opgaveløsning som følge af corona. Dertil har der været mindre aktivitet i rehabiliteringsteamet på grund af færre udskrivelser fra hospitalet, vakante stillinger i natteamet og mindre aktivitet om natten.

Det er også lykkedes hjemmeplejen at holde lønudgifterne nede og sikre at borgerne har fået den ydelse, de har været visiteret til. Dette er sket ved et meget begrænset forbrug af eksterne vikarer, ansættelse af eget personale, faste ruter og god planlægning

Der har været et mindreforbrug på biler, husleje og personaleomkostninger herunder uddannelse. En række initiativer er ikke sat i gang som følge af corona. Det gælder særligt trivselspuljen, en pulje til bekæmpelse af ensomhed, kompetenceudvikling, m.fl.

Af de 12,3 millioner kroner. som bliver overført til Center for Ældre, er størstedelen disponeret til forbedringer for personalet og de ældre, skriver Trine Dorow. Hun nævner indkøb af demenshjælpemidler, nyt inventar til plejecentrene, igangsættelse af ensomhedsprojektet som eksempler. 

Sagt om sagen på kommunalbestyrelsesmødet

Bjarne Hartung Kirkegaard, Kristendemokraterne

– Jeg foreslår, at der overføres yderligere 6,6 millioner kroner. Beløbet afsættes som en omstillingspulje til at imødegå økonomiske udfordringer på ældreområdet – bl.a. til arbejdet med at løse udfordringen med personale, herunder øget brug af velfærdsteknologi og arbejdet med sammensætningen af medarbejdergrupper m.v.

Leif Olsen, SF:

– Når vi snakker drift, begynder jeg at have det lidt dårligt med de her store overførsler. Ikke fordi jeg mener, at vi ikke skal lave overførsler – det er fornuftigt nok. Men vi skal huske, at de penge, vi overfører, faktisk er penge, som kommunalbestyrelsen har afsat til at yde service i et budgetår. Eftersom pengene aldrig er blevet brugt, er der også service, der ikke er blevet leveret. Det kan der være mange årsager til, men jeg synes efterhånden, at beløbene er blevet så store, og det går igen år efter år – og det er jeg ikke tryg ved. Jeg mener ikke, vi skal lave om på vores generelle regler, men jeg vil opfordre vores nye kommunalbestyrelse og økonomifolk til at se på, om vi kan gøre det på en klogere måde.

René Danielsson, Dansk Folkeparti:

– Jeg kan ikke se, hvordan vi kan byde vores borgere og medarbejdere det. Thomas nævner selv, at det kan skyldes, at vi skåret brugen af vikarer ned. Måske kunne det være, fordi vi havde været for rigide og bedriver rovdrift på nogle af vores medarbejdere ude omkring i den bornholmske hjemme- og ældrepleje. Derfor synes jeg kun, det er fair, at vi får mulighed for at geninvestere nogle af midlerne. Det her er at stikke en kæp ind i vores eget forhjul i forhold til den udvikling, vi gerne vil have på øen.

Morten Riis, Enhedslisten:

– Nogle gange opdager vi, at vi ikke kunne bruge alle midlerne alligevel. I dette tilfælde synes jeg ikke, der er en god grund, andet end at det kunne være rart at have nogle penge liggende, som man kan bruge i nødstilfælde. Det er ikke meningen med overførslerne.

Kirsten Wendell, Socialdemokratiet:

– Andre år har vi været nødt til at overføre underskud, så vi ikke slæber det med videre. Det vigtige er, at vi ikke skal ud i store besparelser næste år, så vi kan opretholde servicen på området.

Thomas Thors, socialdemokratiet:

– Der er meget, der tyder på, at der også er overskud i år, som skal overføres til 2022. Det er ikke, fordi vi har forholdt vores medborgere pleje. Det er dog rigtigt, at der på grund af corona har været visse indskrænkelser. Vi har set et fald i sygeligheden, brugen af vikarer er faldet, og effektiviseringer er slået igennem. Der er ikke tale om voldsomme nedskæringer på det sociale område.