Æggeskallerne er her hele året

Æggeskallerne er her hele året
Arkivfoto: Jens-Erik Larsem
| 31. MAR 2021 • 19:37
Holger Larsen
Journalist

31. MAR 2021 • 19:37

POLITI

Kan I huske dengang hele øen vidste, hvornår "æggeskallerne" kom til Bornholm – og især hvornår de rejste igen?

Sådan spørger Bornholms Politi i et opslag på Facebook. Og jo, det er der sikkert en del bornholmere, der husker.

Bornholms Politi havde i mange år ikke fastansatte motorcykelbetjente ("æggeskaller"), men fik i sommersæsonen hjælp af kolleger fra andre politikredse.

Politiet bruger opslaget på en frisk måde til at minde om, at Bornholms Politi selv har fire uddannede mc-betjente, der hele året gør en indsats for at sikre trafiksikkerheden. Således også til påske, hvor politiet bebuder en målrettet indsats mod hastighed, spiritus- og narkokørsel.

Så husk nu at aftale på forhånd, hvem der kører hjem fra påskefrokosten, opfordrer politiet.