Acab-medlemmer sender værker til Tyskland

Acab-medlemmer sender værker til Tyskland
Acab-medlemmer har været samlet i Nexø for at sende værker til en udstilling i Tyskland. Bagest fra venstre er det Alexandru Murar, Svend Holst-Pedersen, Kaori Juzu, Maj-Britt Zelmer Olsen, Timmi B. Kromann og Eva Brandt. Forrest er det Simon Koefoed, Charlotte Thorup, Iben Birch Bech, Christina Schou Christensen, Susanne Curliner og Maja Frendrup. Eget foto
| 28. MAJ 2021 • 13:34
Henrik Nielsen
Journalist

28. MAJ 2021 • 13:34

KULTUR

14 medlemmer af kunsthåndværkersammenslutningen Arts and Crafts Association Bornholm har været samlet i Nexø for at pakke værker ned og sende dem til Ostholstein Museum i Eutin. I alt 40 værker er sendt af sted.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Acab er blevet inviteret til at medvirke i udstillingen Craft at its best – Bornholm Trifft Schleswig-Holstein sammen med en gruppe lokale kunsthåndværkere. Udstillingen er en del af en udstillingsrække, der har til formål at vise kvalitet, erfaring og kreativitet inden for kunsthåndværk med fokus på værker i keramik, porcelæn, glas, træ, smykker, tekstil og papir til et bredt publikum.

– Bornholm er inviteret netop på baggrund af den høje kvalitet og bredden inden for kunsthåndværk, som findes her på øen, hvilket også er baggrunden for Bornholms titel som World Craft Region, fortæller sekretariatsleder Dorthe Møller Paulsen hos Acab i pressemeddelelsen.

Fra Bornholm deltager otte keramikere, tre glaskunstnere, to tekstildesignere og en smykkekunstner.


Eva Brandt og syv andre keramikere fra Acab har sendt værker til Ostholstein Museum. Foto: Anders Beier