62-årig mand slog og skubbede kvinder

62-årig mand slog og skubbede kvinder
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 14. NOV 2020 • 09:31
Af:
mads-westermann

14. NOV 2020 • 09:31
Omkring midnat, natten til lørdag blev politiet tilkaldt til en privat fest ved Hasle Havns Venners lokaler på Hasle Havn.

Her havde en 62-årig, beruset mand slået en kvinde, der var gæst ved den samme fest med en knytnæve, og havde skubbet en anden kvinde omkuld, så hun faldt og slog hovedet.

De to kvinder, som er henholdsvis 38 og 51 år fik ifølge vagthavende hos Bornholms Politi, Peter Johansen, ikke nogle alvorlige skader.

Da politiet ankommer til festen er manden så beruset og så udadreagerende, og betjentene beslutter sig til at tage ham med til politigården i Rønne.

Her bliver han sat i detentionen indtil rusen har fortaget sig.

Lørdag morgen bliver han afhørt, sigtet for vold og efterfølgende løsladt.