333 procent: Så stor er stigningen på overbud ved huskøb
Arkivfoto: Tommy Kaas

21. MAJ 2021 • 13:29 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER • GRATIS

333 procent: Så stor er stigningen på overbud ved huskøb

HUSHANDEL

Rekordmange købere på Bornholm har været klar til at betale mere end udbudsprisen for at sikre sig nøglerne til drømmeboligen. Det viser en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden danbolig over antallet af ejerboliger, som er blevet solgt til overbud, fortæller Martin W. Kok-Hansen, danbolig Bornholm, i en pressemeddelelse, som fortsætter:

På Bornholm er der det seneste år blevet solgt 333 procent flere boliger til overbud sammenlignet med året forinden. Det svarer til, at der på et enkelt år er blevet handlet fire gange så mange boliger til en højere salgspris end udbudsprisen.

– Interessen for at handle bolig har mildest talt været enorm det seneste år, konstaterer ejendomsmægleren.

Forklaringen på de rekordmange handler til overpris, noterer han videre, skal findes i, at den høje handelsaktivitet på boligmarkedet har presset udbuddet af boliger i bund og skabt en endnu større rift om de ledige boliger.

Dermed har sælgerne gode kort på hånden.

– De mange interesserede købere er med til at give sælgerne en god forhandlingsposition, når prisen på boligen skal forhandles mellem køber og sælger, forklarer Martin W. Kok-Hansen.

Husk ...

Alle steder i landet er der det seneste år solgt flere boliger til en højere pris end udbudsprisen sammenlignet med sidste år. I samtlige landsdele på nær Københavns omegn er der tale om mere end en fordobling i antallet af handler til overpris.

– Der er ingen tvivl om, at det i øjeblikket er sælgernes marked. Det ser vi ved, at der er solgt over dobbelt så mange boliger til overpris det seneste år sammenlignet med året forinden, siger boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit i pressemeddelelsen.

Og i den forbindelse kan man jo tilføje, at det er værd at huske på, at mange sælgere af boliger efterfølgende skal ud og købe ny bolig. Og i den anledning møder en sælger ...

 




Rubrikannoncer

Med flere tusinde besøgende hver dag, vil din rubrikannonce her være et godt sted at få dit budskab ud.


Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Nanna Krogh (konstitueret chefredaktør)
nk@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.