En 15-årig dreng er sigtet for tyveri fra tre ulåste biler, der holdt parkeret i Storegade, Sankt Mortens Gade og Borgergade i Rønne. Det oplyser Bornholms Politi.
Bilerne var udsat for tyveri i tidsrummet mellem tirsdag klokken 14 og onsdag klokken 8.20 i denne uge.
Handskerummet på bilerne er blevet gennemrodet, og effekter er blevet flyttet rundt, oplyser Bornholms Politi i døgnrapporten torsdag.