11 trafikanter fik bøde

NYHED | RØNNE
19. JAN 2022 • 10:27

Politiets ATK-vogn, der måler hastigheder på trafikanter, var tirsdag ude for at blitze fartsyndere. Bornholms Politi med dertilhørende kamera blev parkeret på Nordre Ringvej i Rønne. Her må man køre 50 kilometer i timen, men det var der 11 trafikanter, der ikke kunne finde ud af at overholde. De 11 trafikanter blev taget på tre timer, hvor politiet opholdte sig på stedet. Den højeste måling var på 67 kilometer i timen.