Danielsson: Tvinger dem nærmest fra båd og hjem

Danielsson: Tvinger dem nærmest fra båd og hjem
René Danielsson mener, at man er nødt til at se mere isoleret på bornholmske forhold, hvor man måske ikke har helt så mange penge mellem hænderne som andre steder i landet. Foto: Jacob Jepsen
NYHED | ABONNENT | 20. MAR 2023 • 05:30
Holger Larsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
20. MAR 2023 • 05:30

Prisstigningerne for husbåde er urimelig høj, og den sker på et forkert grundlag, mener René Danielsson.

René Danielsson (DF) forstår godt de husbådejere, der fik sig lidt af et chok, da de så den markante stigning i prisen på at have deres båd liggende i en kommunal havn på Bornholm.

– Jeg synes et eller andet sted, at da man lavede de der takststigninger, skulle man for det første have kommunikeret hvorfor, og for det andet skulle man måske have lavet en takstforøgelse, der er en smule rimelig, siger René Danielsson, der sidder med i natur-, miljø- og planudvalget.

Danielsson stemte også imod, da takstbladet og takstregulativet for de kommunale havne blev godkendt i efteråret. Han betragter husbådejerne som lejere, og hvis en privat udlejer havde hævet huslejen så markant ethvert andet sted, er han af den overbevisning, at de fleste var gået til Huslejenævnet.

– Måden man gør det på og i de størrelsesordner, tror jeg ikke, man ville acceptere, hvis det var sket ret mange andre steder.

Sammenligning med resten af landet

Et af argumenterne for den store stigining er, at det hidtil har været meget billigt at have husbåd i de bornholmske havne sammenlignet med andre steder i landet.

I sagsfremstillingen fremgår det, at på Bornholm har ejerne hidtil betalt i gennemsnit cirka 11.000 kroner for at bo på deres båd i havnen året rundt. Der er store udsving på lejeniveauet i de danske havne, men lejen for en husbåd ligger gennemsnitligt på cirka 20.000 kroner årligt. Men den sammenligning kan man ikke lave, mener René Danielsson.

– Det kan godt være, at det er billigt i forhold til for eksempel Rungsted eller Helsingør, men den bornholmske medianindkomst er også en af landets laveste. Det bliver ofte glemt, når man snakker om de her ting, at befolkningen altså er en af landets fattigste. Om det så handler om affaldstakster, parkeringslicens eller havnetakster, så siger man, at sådan gør alle andre, men de har altså også flere penge mellem hænderne.

Dansk Folkeparti er derfor af den klare overbevisning, at hvis man vil prisregulere så markant, så skal servicen på havnen også følge derefter, hvilket den ifølge René Danielsson på ingen måde gør i dag. I stedet står man nu med en gruppe mennesker, som man risikerer at tvinge fra båd og hjem.

– Jeg kender ikke folks årsag til at bo på en husbåd, men jeg kan forestille mig, at prisen for nogens vedkommende har noget med det at gøre. Jeg synes, det havde været passende, hvis kommunalbestyrelsen havde taget mere hånd om de her mennesker i stedet for nærmest at tvinge dem fra hus eller i det her tilfælde båd og hjem.


Udvalgsformand: Regningen skal sendes til de rigtige


Helle Munk Ravnborg har været i dialog med husbådejer i Tejn Havn.

Helle Munk Ravnborg vil gerne have undersøgt, hvordan det er med brugen af faciliteterne på havnene. Arkivfoto: Jacob Jepsen

BOLIG

Helle Munk Ravnborg (Enhedslisten), formand for natur-, miljø og planudvalget, medgiver, at prisstigningen på 107 procent er en stor ekstraudgift for husbådejerne.

– Jeg kan godt forstå husbådejerne, men vi må lægge til grund, at der er nogle udgifter, som er større for dem, der bor permanent i en båd ved en havn, end for dem, der kommer en gang imellem som gæstesejler, eller bare har en båd, de sejler i en gang imellem. Det er udgifter til faciliteter på havnen, vaskeri, bad og toilet med videre, siger Helle Munk Ravnborg.

– Når vi har stemt for taksterne, skyldes det jo, at det ikke er rimeligt, at resten af bornholmerne skal betale den el- og vandregning og slid på faciliteterne, som påføres af beboerne på husbådene.

– Jeg kunne til gengæld tænke mig, at vi blev helt sikre på, at de ekstra udgifter, vi har konstateret, så også skyldes dem, der bor på bådene, og ikke skyldes, at alle mulige andre også ser deres snit til at bruge vaskeriet. For hvis det er sådan, som man har mistanke om, at andre i byen, og måske endda erhvervsdrivende, bruger havnens faciliteter, er der jo heller ikke rimeligt, at den regning lægges på husbådene, siger Helle Munk Ravnborg efter at have talt med en af husbådejerne Rune Kristensen.

Udvalgsformanden oplyser, at den problematik også er blevet rejst i høringssvar fra Nørrekås og Gudhjem.

– Hvis det er et generelt problem, skal vi gøre noget for at sikre, at regningerne kommer de rigtige steder hen. Det må kunne lade sig gøre, siger hun.

Skal ikke skræmmes væk

Helle Munk Ravnborg siger, at takstforslaget har været ude i høring hos blandt andre havnenes brugerråd:

– Vi kan godt gøre det bedre, og det ville jeg ønske mig, at vi havde gjort. Men vi må også erkende, at vi har de ressourcer, vi har administrativt og politisk.

– Det er lidt ærgerligt at skulle bruge kræfter på det nu bagefter. Men det kan være, at vi og husbådejerne i virkeligheden kan hjælpe hinanden. Husbådene er jo med til at give havnen liv. Så de nye takster er ikke ment som et forsøg på at skræmme nogen væk, slutter Helle Munk Ravnborg.