Byg: Ejeren har ikke gjort noget forkert

Lederen af Byg fastslår, at ejerne af regnbuehuset har levet op til reglerne i lokalplanen, selvom det kulørte hus er kategoriseret som en bygning med høj bevaringsværdi. I planen stilles ikke krav om specifikke farver på facader.

Kommunens byggesagsafdeling, Byg, oplyste onsdag til Tidende, at den tidligere på ugen var blevet opmærksom på den kulørte udsmykning af huset og ville undersøge sagen nærmere. Torsdag er meldingen, at reglerne er blevet overholdt.

– Ejeren har ikke gjort noget forkert i forhold til lokalplanen, fastslår Jacob Sten Jensen, leder af Byg.

Han oplyser, at ændringer af farver på denne type facade ikke kræver en godkendelse med lokalplanens nuværende regler. Derfor har det ikke været nødvendigt at lave en formel ansøgning.

Når man kigger i lokalplanen for den centrale del af Rønne, underbygges konklusionen fra Byg. Huset i Almegade hører til delområde A, som rummer den ældste del af bykernen og de mest bevaringsværdige bymiljøer og huse, mens nabobygningerne længere oppe ad Almegade ligger i delområde B, hvor visse regler og krav er mindre restriktive.

Det nyudsmykkede bindingsværkshus er kategoriseret som "en bygning med høj bevaringsværdi" i lokalplanen, der stammer fra 2009.

"Bevaring af bygningsudtryk og bygningsdetaljer vil have særligt bevågenhed på huse med høj bevaringsværdi," står der om husene i denne kategori.

Over soklen er huset malet i 17 forskellige kulører ved siden af hinanden, adskilt af sortmalet bindingsværk. Omkring vinduerne er murens større felter malet i lidt andre nuancer end forneden. Foto: Jakob Nørmark

Den overordnede hensigt med lokalplanen kan man få et indtryk af i indledningen. Her står, at formålet med planen blandt andet er "at bevare stiltræk, bygningsdetaljer og andre værdifulde særpræg på de bevaringsværdige huse" samt "at sikre, at bygningsændringer sker enten som en tilbageførsel til et tidligere udseende eller som en videreudvikling, der tager hensyn til den enkeltes ejendoms alder og byggestil."

I lokalplanen stilles der specifikke krav til bygningsdele som sokler, vinduer, yderdøre og porte; tage, skorstenspiber, samt tagvinduer og kviste.

"Ved vedligeholdelse og istandsættelse skal overflader, strukturer og bygningsdetaljer bevares. Det betyder at vinduer, døre, porte, tagmateriale, skorstene mm. skal bibeholdes eller skiftes til et udseende og en kvalitet, som er tilpasset husets oprindelige byggeskik og alder," står der eksempelvis.

Farvevalget på ydermuren er derimod beskevet i blødere vendinger. Lokalplanen henviser til et vejledningsblad (se faktaboks), hvor man som husejer i et bevaringsværdigt område kan finde inspiration, uden at pjecen indeholder regler, som vil begrænse kreativiteten.

Om facaderne lyder det, at synligt bindingsværk ikke må dækkes med puds, mens grundmurede huse, der fra opførelsen har været pudset og overfladebehandlet, fortsat skal vedligeholdes på denne måde.

"Facadedekorationer som sålbænke, gesimser, indfatninger, udsmykninger og andre murdetaljer skal vedligeholdes og bevares," står der desuden i ét af punkterne.

Udpluk fra vejledningsbladet om farvevalg

Regionskommunen rådgiver beboere i byer omfattet af bevarende lokalplaner om valget af materiale og kulører i en pjece på fire sider: Her er et udpluk fra vejledningsbladet:

"Der er mange meninger om valg af malingstype og kulør. Man går dog næppe fejl af at bruge de traditionelle materialer, kalk, trætjære og linoliemaling til gamle huse. Nyere materialer kan selvfølgelig bruges, men erfaringer viser ofte at det kan gå galt, og med nye materialer kan en opretning af skader vise sig bekostelige.

Vælger man 'jordfarver' – dvs. lidt dæmpede kulører bliver gadebilledet mere harmonisk, og sammensætningerne nemmere at have med at gøre.

Ved bedømmelse skal man altid se prøverne i større flader i dagslys og ikke ud fra små felter på et farvekort i butik- ken neonlys. De 'gammeldags' farvetyper kan man ofte selv blande, hvis man er indstillet på at forsøge sig frem. Der findes nu mange gode anvisninger og råd ved valg af både materialer og kulører. Der findes også stadig lokale håndværkere, som er fortrolige med de traditionelle materialer, og det bliver efterhånden mere og mere efterspurgt og almindeligt."

"Kulørerne var tidligere betinget af mode, tilgængelige farvestoffer og materialer samt pris, som har skiftet gennem tiden. I dag er der ingen begrænsninger for kulørvalg – men vil man beholde egnspræget, og måske give sit hus en kulør, der svarer til den oprindelige arkitektur og tidsperiode, så er der trods alt nogle retningslinier og en begrænset ”farvepalet”.

"Den gule kalk var allerede fra begyndelsen af 1800-tallet almindelig, men i meget lysere toner, end vi ser det i dag. Det var okkergul, måske jernvitriolgul, og først efter ca. 1950-erne kom de mere skarpe klare gule oxydgule, som er et syntetisk fremstillet farvepulver – ”Svanekegul” er f.eks. oxydgul."

"Den røde kalk ses allerede i midten af 1700-tallet på større købstadshuse, men generelt er den røde kalk frem- herskende på Sydbornholm, formentlig fra midten af 1800-trallet, fordi rødt farvepulver var et biprodukt fra alunfremstillingen, ligesom jernvitriolen. Rød har væ- ret dyr til facadefarve, men med den lokale fremstilling har det netop på Sydbornholm - hvor alunfremstillin- gen fandt sted - været billigere at bruge. "

"Den hvide kalk var mest almindelig – det var billigt. Det kunne dog være skarpt blændende i solen, og man valgte derfor ofte en indfarvning. Det var endda sådan, at der midt i 1800-tallet kom en bestemmelse om, at facader og gavle mod gaden i købstæderne ikke måtte kalkes hvide – for at undgå at hestene blev sky!"

"Andre kalkfarver end de hvide, gule og røde ses sjældent, men som nævnt kunne de tones indbyrdes til mange fine ”pastelkulører”. Den røde er vanskelig at tone hvidt med, fordi det kan give et blåligt skær, som især gul kan dæmpe – for eksempel, når der skal blandes en smuk ”gammelrosa”. I blot nogle få årtier omkring 1900 var lys blå en modefarve i Listed og Svaneke. Blå blev på det tidspunkt billig og blev i øvrigt brugt indvendig i køkkener, sovekamre og stalde – det holdt fluerne væk, sagde man. Grøn er aldrig anvendt på Bornholm."

"Kulørvalg er ofte 'smag og behag', til dels også materialevalg - mange har fået problemer med nyere malematerialer, mens andre har gode erfaringer med de samme materialer. Der er mange faktorer der spiller ind".