Superbrugsen i Rønne syd lukker
Foto: Berit Hvassum

27. AUG 2019 • 20:05 • AF NANNA KROGH

Superbrugsen i Rønne syd lukker

Omsætningen i Superbrugsen i Rønne er ikke længere stor nok til, at butikken kan drives som en Superbrugsen. Derfor har Coop valgt at søge Bornholms Kommune om tilladelse til at opføre en Fakta-butik i stedet for.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S.

Personalet er blevet orienteret.

Der er ikke fastsat en dato for lukningen af Superbrugsen. Først når den nye byggetilladelse er klar, kan der lægges en tidsplan for ombygningen.

Personalet i Superbrugsen vil – i det omfang det er muligt – blive tilbudt arbejde i Coops andre butikker på Bornholm.