Corts nye hold præsenterer ham med et foto af Rønne
Længe har rygterne har rygterne svirret om EF Education First, men nu er det officielt: Magnus Cort forlader Astana efter to sæsoner. Foto: Kasper Rasmussen

26. AUG 2019 • 22:30SPORT • AF JAKOB NØRMARK

Corts nye hold præsenterer ham med et foto af Rønne

Fiskekutterne ligger i forgrunden, og Skt. Nicolai Kirkes bindingsværkstårn udgør baggrunden.

På Twitter præsenterer Magnus Corts nye hold, EF Education First, den bornholmske cykelrytter med et fotografi af Rønne taget fra vandsiden.

Opslaget ledsages af et citat fra cykelrytteren, der er vokset op i Rønne:

- For at opdage verden behøver man ikke rejse om på den anden side af Jorden. Eventyr findes omkring ethvert gadehjørne, skriver Cort - oversat til dansk.





Efter længere tids spekulationer om Magnus Corts fremtid blev det mandag aften offentliggjort, at han fortsætter karrieren på det stærke amerikanske cykelhold efter to sæsoner hos Astana.

Om skiftet siger den 26-årige bornholmer til TV2 Sport:

- Jeg synes, det er et rigtig spændende hold. De har også en base i Girona, hvor jeg har en lejlighed. Så det gør også tingene nemmere og sjovere at være tæt på holdet. Det glæder jeg mig også til, siger Magnus Cort til TV 2 SPORT.