Lisson: Jeg er blevet fragtet rundt i guldstol

25. AUG 2019 • 20:36SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Lisson: Jeg er blevet fragtet rundt i guldstol

Der hersker en særlig stemning på BHS-Almeborg Bornholm, og selv om cykelholdet kører rundt med et af de mindste budgetter i cykelsportens superliga, så formår holdet år efter år at præstere på topplan.

Hemmeligheden ligger i et stærkt sammenhold, mener Christoffer Lisson. Med en samlet niendeplads indfriede han målsætningen om top-10 i PostNord Danmark Rundt.

– Jeg nåede mit mål på baggrund af en helt fantastisk holdpræstation. jeg er jo nærmest blevet fragtet rundt i guldstol. Jeg har meget at takke dem for. Med søndagens syvendeplads på Frederiksberg kan jeg ikke andet end at være tilfreds med året løb, siger Christoffer Lisson.

Han var ked af at se Martin Toft Madsen udgå på årets sidste etape.

– Men vi fik heldigvis besked om, at han var okay, mens vi kørte derude. Det er det vigtigste, fortæller Christoffer Lisson.