Lægehus er kun åbent for akutte henvendelser
Foto: Jens-Erik Larsenn

11. JUL 2019 • 05:50 • AF HENRIK NIELSEN

Lægehus er kun åbent for akutte henvendelser

Alle praksisser i Lægehuset på Paradisvej i Rønne er fredag kun åbne for akutte henvendelser. Forklaringen er en opdatering af lægernes IT-system, som derfor ikke kan bruges på dagen.

Det fremgår af en annonce i Bornholms Tidende.

Medicinbestilling og tidsbestilling bedes undladt på dagen. Der vil fortsat være mulighed for telefonisk kontakt inklusive akutte henvendelser, lyder det fra lægehuset.