Vildt naturfænomen på Christiansø
Eget foto

8. JUN 2019 • 15:30 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Vildt naturfænomen på Christiansø

De seneste dages vind fra sydvest har skabt en naturoplevelse af karat på Christiansø, fortæller naturvejleder og turismekoordinator Hans Ole Matthiesen:

Tusindevis af den smukke sommerfugl ved navn tidselsommerfugl har slået sig ned på Ertholmene. Især syrenerne, men også den blomstrende hvidtjørn, bliver hjemsøgt af op til 7.000 sommerfugle i disse dage.

Det er den mest udbredte sommerfugl i verden, den mangler kun på Antarktis og i Sydamerika. Lige nu er den på vej fra vinterkvarteret i Nordafrika og Mellemøsten, tilbringer sommeren i Danmark og udklækker et nyt kuld, oplyser naturvejlederen og fortsætter:

– Med års mellemrum optræder den som i år i kæmpetal, så gå endelig ud og nyd den smukke fugl i de næste par dage.